En lille uofficiel Eksperten FAQ
Dette oplæg kan ses som en pendant til Ekspertens officielle regler, og er ment som en velment objektiv vejledning til nye brugere på dette forum. Derfor er artiklen da også gratis, idet alle områder har været debatteret flittigt gennem tiden på Eksperten
Sigende overskrift:
Uanset indholdet af dit spørgsmål, starter valget mellem at klikke på dit spørgsmål i oversigten allerede her. Alt for mange tegn som fx !, ? mv., er ikke en god ide. Meningen er jo at henlede opmærksomheden på sit spørgsmål, men den modsatte effekt opnås desværre alt for ofte, ved for ivrig brug af disse tegn.
Antal tegn til overskriften er begrænset, men prøv alligevel at gøre den så uddybende som muligt.
Et eks. på en intetsigende overskrift kunne være: "Hp printer i Xp".
Dette kan dække over praktisk taget alt, hvad der vedrører en Hp printer i et Xp miljø. Derfor skræmmes de fleste væk allerede her, da hvis ikke det klart fremgår hvad problemet er, hvordan skulle man så evt. kunne hjælpe i spørgsmålet.
Et bedre eksempel på ovenstående spørgsmål kunne være: "Jeg mangler driver til Hp printer i Xp".
Så er det pludseligt et meget enkelt spørgsmål, som der helt sikket vil være kvalificeret hjælp til, inden for meget kort tid.
Dette henleder til næste punkt
Korrektur:
Når man så har forvildet sig ind på en spørgsmål, er det så at læse og forstå problematikken for spørgeren. Her kan alt gå galt, når tastaturet overtager magten. Men læs meget gerne dit stillede spørgsmål igennem en ekstra gang, inden du poster det. Mest med henblik på, om du har fået formuleret dig rigtigt. Alt for ofte, må man som hjælper stille uddybende spørgsmål til, hvad der egentlig menes. Der forlanges ikke den store danskeksamen, men ret lige de værste slåfejl og korrektur, der kan give meningsforstyrrelse.
Vend tilbage:
Du har stillet et spørgsmål, andre bruger tid og ekspertise på at hjælpe netop dig ud af din problemstilling. Derfor, vis den respekt, at vende tilbage til dit spørgsmål. Det kan være på mange måder. En kommentar om, at du stadigt arbejder på sagen, lige er væk nogen tid eller andet, der indikerer du er til stede. At glemme et spørgsmål kan ske, til det kan oversigten over ens egne åbne spørgsmål med stor succes anvendes. Men at ignorer og sylte et spørgsmål, er ikke god etik mod andre, der har hjulpet dig.
Med hvilket vi så kommer til
Luk spørgsmålet:
Vil du ikke have mere hjælp? Er løsningen fundet? Eller alt muligt andet, der gør dit spørgsmål ikke længere har relevans for dig?
Så luk det. Ganske enkelt. Se i den officielle FAQ, eller spørg hvis du er i tvivl om hvordan. Så vil du få hjælp.
Tolerence:
Alle skal være her. Desværre er der altid nogen, der ødelægger det for andre, ligeledes også på Eksperten. Mit bedste råd er, at ignorer disse brugere. Javist, det kan være svært, da de netop er eksperter i at provokere; enten via deres sprogbrug, eller det forhadte karmasystem. Alt med det formål, at starte det store mudderkaste show, hvor de bare vil have det sidste ord. Ingen af delene kan der pt. gøres noget ved. Så igen, ignorer disse brugere.
Tolerance gælder selvfølgelig hele vejen rundt. Sker der en fejl, så erkend det, og få det rettet. Lad vær med at starte kværulanteriet. Det har indtil videre kun skræmt de bedste brugere væk fra Eksperten, og dermed den gode hjælp til dig.
Point-ræs:
Nogen går vældigt op i det, andre gør ikke. Pointene er gode at have i starten, til at kunne stille spørgsmål med. Men på et tidspunkt vil der være så mange i kassen, at det er lige meget om de ikke fordeles 100 % retfærdigt. Fx at tage sine udlovede point i sit eget spørgsmål tilbage, ved at acceptere eget svar. Det kan være ganske rimeligt, hvis der ikke er kommet noget brugbart ud af hjælpen. Men det er kun fiktive "Eksperten penge"; giv derfor hellere nogen point - uanset rimeligheden heri, end for lidt. Det betaler sig så rigeligt i den anden ende.
Efterskrift:
Dette skal ikke ses som et surt opstød, men som en opsummering af de små problemer, der kan opstå på Eksperten. Men som til sidst kan blive så store, at ingen gider bruge tid og energi på Eksperten. Der har gennem årene været en del af disse kriser, alle opslidende og unødvendige, hvis simple regler følges.
Nu er uskrevne regler jo altid de sværeste, så håber med dette, at det vil kunne give en ide om, hvad den nye bruger skal være opmærksom på. Dette for at få det mest optimale ud af det forum Eksperten nu engang er - en sand guldgrube af viden om alt, lige fra en printer der ikke virker, til de mest kringlede programmeringsopgaver.
Dette er min første artikel her. Jeg ved godt, at alt ikke er med, men kom gerne med ris/ros og forslag :)