Pakkeløsning - Sikker færden på Nettet
En håndfuld free prg. som kan sikre dig mod virus og spyware på Nettet.
Spywarefri's pakkeløsning
Består af nogle små sikkerhedsprogrammer, som er ideelle på enhver hjemme-pc. De er gratis, fylder ikke meget, sløver ikke pc'en og konflikter ikke med andre programmer. Måske synes du, at det er mange programmer som skal installeres, men situationen idag er sådan, at det ikke længere kun er virus som er Internettets store problem, men i lige så høj grad spyware, trojanere, malware og hijacking.
De programmer som vi vil forslå dig at installere, har vi beskrevet herunder. Du finder links til dem alle her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm, hvor programmerne også er yderligere beskrevet. Til de fleste programmer finder du også en dansk installations- og brugerguide på den side. Du kommer til downloadsiden ved at klikke på programmets logo.
Især vil vi anbefale dig at kigge nærmere på: Spybot, SpywareBlaster, IE Private Keeper og IE-Spyad.
Antivirusprogram
Avast er et godt bud på en gratis virusscanner, som kan rigtig meget. Programmet har bl.a. e-mail-scanning og real-time protection. Avast opdaterer jævnligt virusdefinitionerne, og du kan endda sætte programmet til at gøre det helt af sig selv. Genialt for så behøver du ikke at bekymre dig om, hvorvidt det er opdateret. Hver gang det opdateres, kommer der en lille meddelelse frem ved uret. Hvis du registrerer dig, får du som privat bruger prg. gratis i 14 mdr. Du kan hente det her: http://www.spywarefri.dk/virusscannere.htm#avast
Selvom du har en god fast virusscanner, er det en god idé, nu og da, at onlinescanne både for virus og spyware. Onlinescannerene er hele tiden opdateret, og der er store chancer for at de finder noget, som din faste scanner har overset.
Har du fået virus, og er dit styresystem enten XP eller ME, så er det vigtigt, at du deaktivere din systemgendannelse før du onlinescanner. Du finder en god onlinscanner her: http://www.spywarefri.dk/onlinevark.htm Det er den som ligger til højre, og hedder Panda. Den der ligger til venstre, er en onlinescanner som scanner for spyware. Brug også gerne denne scanner ind imellem. Den fanger faktisk temmelig meget spyware, også selvom det kun tager få sek. at scanne din computer.
SpywareGuard
Dette program fungerer på samme måde som et antivirusprg., men har ikke fangarmene rettet mod virus. SpywareGuard kigger efter spyware, malware og hijackere. Dette prg. er et rigtigt godt supplement til dit Antivirusprg. Især i disse tider, hvor spyware, malware og hijacking, efterhånden er et meget stort problem. Du finder SpywareGuard her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#spywareguard
SpywareBlaster
Det er et lille program, som lægger sig i registreringsdatabasen og sørger for, at der ikke kommer spyware på din computer. Det er et eminent godt prg. som alle bør installere. Har du flere brugere på din maskine, skal du lige være opmærksom på, at det skal installere separat på samtlige brugere. Du finder SpywareBlaster her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#spywareblaster
Spybot eller Ad-aware
Spybot er nok det program, som finder mest computersnavs af disse to, men du kan udmærket installere dem begge. Disse programmer fjerner spyware som er sluppet forbi SpywareBlaster, og har lagt sig på computeren. Med disse to programmer kan du ved scanning finde og fjerne spyware fra pc'en. Det er en god idé jævnligt, at tjekke sin computer for spyware, ved hjælp af disse programmer.
Du finder Spybot her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#spybot
Og Ad-aware her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#adaware
IE-Spyad
Et lille program, som lægger sig i registreringsdatabasen. Det lægger en mængde "dårlige" URL-adresser ind under klassificeret zone på din Internet Explorer, således at der ikke sker din pc noget, hvis du uheldigvis skulle ramme en af disse sider. Skulle du være så uheldig at din ynglings side er med på denne liste, så kan den nemt fjernes herfra igen via klassificeret zone. Men du kan rolig regne med, at alle de adresser som ligger her, er snavs som du dermed undgår at få ind.
Du finder IE-Spyad her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#iespyad
EmptyTempFolder
Dette program kan indstilles, til at slette dine cookies i bestemte intervaller, som går fra hver 5. minut, og opefter. Det kan også sættes til automatisk at slette din History samt alle URL-adresser, som du har været inde på. Programmet er godt til at rydde op i alle adresser, cookies og history, som ligger og fylder på en computer. Læs lige om IE Private Keeper herunder før du beslutter dig.
Du finder EmtyTempFolder her: http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#emptytemp
IE Private Keeper
Du finder IE Private Keeper her: http://www.unhsolutions.net/IEPK/downloads.shtml scrol dig ned til IE Private Keeper. Klik på linket ud for Primary download link.
Dette program er ligesom EmtyTempFolder et program, som løbende kan slette cookies. Det er ikke så svært at konfigurere som EmtyTempFolder. IE Private Keeper er efterhånden blevet så populært blandt vores brugere, at jeg også har lavet en dansk manual til dette program. Manualen kan du finde her: http://www.spywarefri.dk/privacymanual.htm
Du skal ikke både have EmptyTempFolder og IE Private Keeper kørende. Det er enten eller.
-----------------------------------------------------------------
Hvis du har enten kabelnet eller ADSL, vil vi desuden anbefale en firewall. Sygate Personal Firewall er gratis og en udmærket firewall. Ja, sådan har vi nu sagt i lang tid. Nu vil vi ikke mere kun anbefale dem med enten kablenet, eller ADSL at installere firewall, men alle brugere. Der ligger efterhånden så meget skidt på Nettet, at vi på Spywarefri, vil anbefale alle at installere en firewall, for at komme det til livs.
Du finder Sygate Firewall her: http://www.tucows.com/preview/213160.html
Vil du gerne betale for at få en af de bedste firewalls, så kan du finde Bitguard på dansk her: http://www.spywarefri.dk/softwareshop.htm#firewalls
Derudover er det vigtigt, at dine programmer konstant er opdaterede. Husk også jævnligt, at opdatere dit styresystem.
Det kan du gøre her: http://v4.windowsupdate.microsoft.com/da/default.asp
Dcom skal lukkes. Det kan du gøre via dette link: http://www.spywarefri.dk/tipsogtricks.htm#DCom Hvor du også kan læse lidt mere om Dcom.