Søger du en specifik kategori?

Oprettet tir. d. 03. februar 2009 kl. 16:12

hermandsen
hermandsen (36.473 point)
secoya.dk/
Guidens karaktér
1
2
3
4
5

Mozilla Firefox, dit alternativ til Internet Explorer

Denne artikel vil omhandle de generelle forskelle mellem Mozilla Firefox og Internet Explorer, samt vise nogle funktioner i Firefox som vil gøre dig hurtigere på nettet og give dig en bedre internetsurfoplevelse (fedt ord)! :)
Historien om Firefox
Hvis du ikke gider at læser om historien bag Firefox, kan du nemt springe videre til Skaf Firefox.

For at kende til historien om Firefox må jeg først fortælle lidt om Netscape.

Ved begyndelsen af nettet fik vi browseren Mosaic, men på bruger-niveau blev Netscape Navigator hurtigt populær og næsten synonym for World Wide Web og internetsurf. Netscape dominerede internettet og for at holde konkurrenterne væk opfandt Netscape tags, som f.eks. , hvilket betød at web-udviklerne brugte dem, og brugerne dermed kun kunne se siden ordentligt, hvis de brugte Netscape. En strategi som Microsoft desværre nyder godt af i dag.

Netscape's browser kostede den gang penge, og det varede ikke længe før Microsoft fik øjnene op for at de skulle til at sætte sig ned foran det fedtede tastatur og skrive en browser som kunne udkonkurrere Netscape's. Det endte med Microsoft Internet Explorer, men til forskel fra Netscape, gav Microsoft deres browser væk gratis og integrerede den med deres operativ system, Microsoft Windows.

Netscape's salg af browseren begyndte at dale, så de begyndte også at give deres browser væk. Desværre var Netscape også langsomme til at opdatere deres browser, mens Microsoft udviklede hårdt og brutalt på deres for tilsidst at opnå total dominans på browser-markedet.

Netscape blev mere drastiske og udgav deres browser som OpenSource, hvilket vil sige at alle kunne udvikle på den. Det blev hurtigt til Mozilla-browseren, som mange af Netscape-folkene også udvikler på i dag.
Mozilla-browseren var som sagt basseret på Netscape, men blev lavet meget om, for at slippe af med dårlig kode og forbedre den eksisterende. Desværre har roadmap'et for Mozilla altid været meget uklart, og derefter blev der udviklet helt ekstremt på browseren, og mange unødvendige funktioner begyndte hurtigt at dukke op. Det førte samtidig til at Mozilla blev meget tung og langsom.

Folkenen bag Firefox så problemet og besluttede derfor at udvikle en browser som udelukkende havde de funktioner der skulle til at for at surfe på nettet, og derefter kunne udvides til den enkelte bruger vha. moduler og plugins. Dette førte til en browser uden alt muligt ekstra grejl, eller en letvægts Mozilla, som nogle vælger at kalde den.
I starten blev denne browser kaldt Phoenix, men efter nogle navne-problemer med BIOS-udvikleren, Phoenix Technologies, ændrede Firefox navn til Mozilla Firebird. Dette var kodenavnet for browseren et stykke tid, men som nogen af jer sikkert ved, findes der allerede et OpenSource-projekt med navnet Firebird. Nemlig Firebird-databasen som er en vidreudvikling af Borland's InterBase. Denne blev nemlig også frigivet som OpenSource en gang. Mozilla-folkene tog problemet til sig, og ændrede navnet til Mozilla Firefox, hvilket forhåbentlig bliver det endelige navn for browseren. Planen går nu på at Firefox helt skal overtage Mozilla-browseren og at der skal laves en samlet internet-pakke fra Mozilla med chat, mail og browsing. Disse skal alle basseres på måden Firefox er opbygget på. Mail-klienten er også så småt begyndt at tage form, med navnet Thunderbird.

Hvorfor du skal bruge Firefox
Der findes adskillige grunde til at vælge Firefox frem for Internet Explorer. En af de eneste fordele ved Internet Explorer er at flertallet bruger den, og derfor at flertallet af verdens hjemmesider er lavet til kun at blive vist i Internet Explorer. I starten brugte flertallet Netscape, men med Microsoft's monopol på operativ systemer, blev dette hurtigt ændret. Der findes rent faktisk andre software-firmaer end Microsoft. ;)

Et stort problem ved Internet Explorer er bl.a. at den ikke længere bliver udviklet som en selvstændig applikation til Windows styresystemet, men fremover vil følge med styresystemet som en integreret del. Dermed vil folk uden det nyeste OS fra Microsoft være håbløst bagud med Internet Explorer version 6 + Service Pack 1.

Internet Explorer understøtter heller ikke de gældende web-standarder som er sat af World Wide Web Consortium (W3C). Bl.a. har Internet Explorer ikke ordentlig understøttelse af CSS, XHTML 1.1 og PNG, hvilket bliver fremtidens standarder inden for web-udvikling. Desuden er Internet Explorer's "box-model" ikke udregnet ordentligt. En ting som Microsoft meget let kunne gøre noget ved, men om de gider!?
Men hvorfor er det så vigtigt med standarder og XHTML+CSS? Fordi vi lever i et informations samfund hvor køleskabet og tv'et snart bliver online og skal kunne vise websider. For at holde websiderne kompatible med fremtidens apperater, skal der laves hjemmesider efter standarder som ALLE har adgang til, ikke Internet Explorer standarder.

101 grunde til at vælge Mozilla Firefox frem for Internet Explorer.

Kampen der kan gøre at vi taber krigen.

Skaf Firefox
Firefox kan hentes på http://www.mozilla.org/products/firefox/download.html og er lige klar til at installere. Jeg går ud fra at du har lidt kendskab til dit OS, så jeg vil blot bede dig om enten at hente installations-filen og installere programmet.

Brug Firefox
Firefox har mange funktioner, og de fleste af dem er underligt nok gemt lidt væk, men det kommer vi ind på senere.
De "vigtigste" funktioner vil jeg dog prøve at komme ind på her:

Tabbed browsing
Måske sidder du ofte med 6-7 browser-vinduer åbne, måske mere, måske mindre. Dette er både uoverskueligt, og forvirende hvis der er andre prorgammer åbne samtidigt. Her kommer Firefox med en funktion der kan holde dine websider i én browser, nemlig tabbed browsing. Altså at indele siderne i tabs i stedet for nye vinduer.
For at åbne en ny tab skal du trykke Ctrl+T.
Ønsker du at åbne et link i en ny tab kan du holde Ctrl nede og trykke på linket, eller du kan trykke på linket med den miderste muse-knap (f.eks. scroll-hjulet).

Type-A-Head
Skal du finde et link hurtigt, eller søge på en webside kan du bruge type-a-head-funktionen.
Lad os sige at der er et link til http://www.ebruger.dk/ med navnet "eBruger". Ekspempel: eBruger. Hvis vi skal hurtigt ned til det link skriver vi bare lidt af navnet på linket. Skriver vi f.eks. R-U-G (ebRUGer), så bliver hopper Firefox ned og markerer linket og viser hvad du har skrevet. Her er linket markeret og "eB" og "er" står som normalt, mens "rug" er markeret med grønt for at indikere det fundne link. Hvis du skal videre til næste link trykker du bare F3, og vupti.

Ønsker du i stedet at søge i almindelig tekst, skal du starte med at trykke på / (frontslash), og så virker funktionen ligesom ved links.

Udseende
Ligesom i Internet Explorer kan du flytte rundt på knapperne og delene i Firefox's toolbar-struktur. Dette gøres simpelthen ved at vælge View->Toolbars->Customize, og så bare lave træk/slip med de enkelte dele. Du kan også trække knapperne op ved siden af menu'en. Ønsker du at fjerne en hel toolbar kan det gøres under View->Toolbars->Navigation toolbar og View->Toolbars->Bookmarks toolbar.

Som noget andet understøtter Firefox også Themes, hvilket betyder at du kan ændre på Firefoxs udseende så det passer til dig. Nogen vil gerne have meget grafik, mens andre hellere vil have så lidt som muligt. Ligemeget hvad du synes bedst om, så får du i hvert fald et stort udvalg.
For at installere et theme klikker på bare på "Install"-linket. Firefox henter derefter theme'et, installerer det og det eneste du nu skal gøre er at genstarte browseren. Har du flere favoritter, kan du skifte theme under menu'en Tools->Options...->Themes.

Plugins
Firefox understøtter plugins, eller extentions som de også kaldes.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvilke plugins der er rigtige og forkerte, eller hvordan de installeres, da det er lige ud af landevejen. Dog er det en god ide at bruge nogle minutter til at kigge de forskellige plugins i gennem og se hvad man synes om. Selv er jeg glad for Session Saver, Web Developer, Nuke Anything og Flash Click To View, men dan dig hellere dit eget indtryk og vær ikke bange for at forsøge dig frem.
Hvis du er blevet træt af et plugin, åbner du bare Tool->Options...->Extentions, vælger plugin'et og trykker på "Disable Extension"-knappen.

Download manager
Firefox har en indbygget Download manager, som gør det lettere og hurtigere at hente filer fra nettet. Et klik på et link, du bliver spurgt om du vil åbne filen med det samme, eller hente den til din download-mappe. Vælg selv en standard-mappe under Tools->Options...->Downloads. Skal du bare hente mange filer et sted, kan du også åbne Download-vinduet med et tryk på Ctrl+E, og så ellers trække og slippe linket over i vinduet.

Flere indstillinger
For at komme ind til kerne-indstillingerne for Firefox skriver du bare about:config i adresse-linien og finder det du vil ændre. I starten kan det hele godt virke lidt uoverskueligt, men det er der selvfølgelig råd for med Preferential-plugin'et, men kig dig lidt frem og pas på hvad du gør!!!

Fortæl andre om Firefox
Nu hvor du endelig er overbevist om at Firefox er fremtidenes browser, så er der kun tilbage at sprede rygtet om denne fantastiske browser. Fortæl dinne venner om den, familie, skolen/firmaet, opret en nyhed på SlashDot, lav en artikel som denne, link til den når der snakkes om browsere og fortæl i det hele taget om den vidt og bredt!

Tillykke med din nye browser!

//hermandsen

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 15:30| #1

athlon-pascal (16.138 point)
Super artikel!
Men opdater lige linkene til diverse extensions, da extension-delen på texturizer.net/firebird længe har været nede - extensionroom.mozdev.org er alternativet!

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 15:30| #2

exp (40.900 point)
michaelkjeldsen.com
Den BEDSTE browser :-D

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 16:27| #3

squashguy (30.994 point)
Firebird styrer! og jeg glæder mig til, at jeg skal surfe sammen med mit køleskab :)

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 16:49| #4

skovenborg (51.977 point)
Kan ikke være mere enig. IE er efter min mening også kun for folk der ikke har prøvet andet - selv min mor bruger Firebird. Rigtig fin artikel :-)

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 17:01| #5

ldrada (13.800 point)
God artikel.
Jeg er lige skiftet fra den bloatede Mozilla ( http://www.google.com/search?q=define:bloated, hvilket den virkelig er.) men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at køre IE og Mozilla synkront :)

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 17:24| #6

zchou (15.018 point)
Har længe tænkt mig at prøve Firebird. Denne artikel motiverede mig til at få det downloadet. Jeg er positivt overrasket, men man skal nok lige vende sig til at vinduerne ligger "tabbed" i ét browservindue. Tror dog jeg bliver glad for det:o)

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 17:41| #7

lordhead (17.571 point)
Jeg synes den viser godt og grundigt, hvordan Mozilla Firebird fungere. Jeg har selv fået nytte ud af artiklen, da jeg ikke vidste der fandtes themes, extentions osv.

Altså - Fremragende!

Skrevet man. d. 12. januar 2004 kl. 22:35| #8

metal_hansen (66.869 point)
Dét er god e-bruger humor ;)

Skrevet tir. d. 13. januar 2004 kl. 23:58| #9

ymmot69 (12.055 point)
jeg har nu længe hørt om denne browser... og kun godt.. denne artikel har givet mig endnu mere lyst til at prøve den af.. dog har jeg hele tiden en irriterende tanke i mit hovede der siger: at måske er de folk der anbefaler firebird og hakker på ie i virkeligheden bare et stort had til Bill G og hans kumpaner.. Er det det det handler om?  eller er det virkeligt fordi at det er sandt ... hmmm *S* men tak for artiklen anyways.. tror jeg vil prøve det af...

Skrevet lør. d. 24. januar 2004 kl. 14:53| #10

god artikel, skod browser .. eller ..jeg er bare stadig lidt sur på firebird for at have overtaget ejerskabet af *.xml filer på min computer... det har den sq ikke noget at gøre med og xml spy klarede det fint før. og så er der stadig en del sider der ikke bliver vist alt for godt i den og den opfører sig lidt mærkeligt engang .. imellem, feks her hvor en side har det med at være blank første gang man ser den indtil man refresher... men den er jo heller ikke final endnu.

Skrevet fre. d. 16. april 2004 kl. 14:06| #11

mccannon (15.285 point)
For at sige det kort, INGEN browser OVERHOVDET overholder w3 standarder 100%!.
Artiklen nærmer sig det sædvanlige med at "MS køre deres eget løb og egentlig er noget skod."
Men det er udemærket alternativ til IE.

Skrevet fre. d. 07. maj 2004 kl. 19:48| #12

janomel (14.957 point)
Men hvad med netbank. Bruger nordea. Det er altså skod i Mozilla og Opera. Men dejligt at få en gennemgang af browseren

Skrevet lør. d. 12. juni 2004 kl. 02:24| #13

thedeathart (11.480 point)
Hvad kan man sige... FIREFOX OWS...
og super artikel... Hvis en side ser forkert ud i Firefox, så er det ikke browsren det er galt med, men siden...

Skrevet ons. d. 28. juli 2004 kl. 17:43| #14

neo2k (11.885 point)
God artikkel :D FIREFOX RLZ

Skrevet søn. d. 05. september 2004 kl. 01:07| #15

antrax (14.551 point)
Meget omfattende, rigtig god artikel! :)

Skrevet man. d. 15. november 2004 kl. 09:08| #16

kkd (11.417 point)
Artiklen er da fin, men mangler nuamncer. Det er meget muligt at Firefox er den bedste browser, men et lidt mindre snævert syn på sagen havde pyntet.

Skrevet fre. d. 03. december 2004 kl. 14:28| #17

kalb (14.212 point)
Giver et ok vue over firefox for tvivlere.

Skrevet fre. d. 17. december 2004 kl. 00:12| #18

olebole (210.638 point)
Firefox er en fortrinlig browser, meeeeen det var altså ikke den, Moses havde med ned fra bjerget ... FF har - som alle andre browsere - også sine fejl ;o)
At FF understøtter XHTML bliver fint engang i fremtiden, når brug af XHTML på WWW bliver aktuelt - men sådan er det endnu ikke.
Derudover er det faktisk op til koderen, hvordan IE skal tolke og behandle box-modellen.
Fin artikel, omend den har en let bismag af religion ... men andet venter Hermandsen heller ikke, jeg skriver  ;D

Skriv en kommentar

Mest populære guides

Guidens karakter
!!!Karaktér: 4
17 stemmer
02/02 - 2009
Af: fromsej

Sådan fjerner du virus og malware

Udviklingen går stærkt på "skidt"fronten, så vi har sammensat en ny og effektiv programpakke til fjernelse af det.
Virus  |  Læs »
Guidens karakter
!!!Karaktér: 4
25 stemmer
02/02 - 2009
Af: victor-1

Installer Windows XP

Hjælp til installation og opsætning af Windows XP SP3, på en sikker og fornuftig måde...
Guidens karakter
!!!Karaktér: 3
25 stemmer
02/02 - 2009
Af: jkrons

Dato- og tidsberegninger i Excel

En introduktion til simple beregninger med dato og tid i Excel. Opdateret med afsnit om beregning af tillæg.
Excel  |  Læs »

Log ind

Seneste guides

100% højde med CSS i alle browsere
XML
Autocad / 3D Max / Revit til Salg.

Tips & Tricks fra PC World

Teaser billede

Sådan får du mest ud af batteriet på din bærbare

Batterierne i den bærbare lever sjældent op til forventningerne, men det er ikke altid batteriernes skyld. Se her hvordan du får mest muligt ud af dine batterier.

Anmeldelser fra PC World

Teaser billede

GTX460: Grafikkort med fin ydelse til rimelige penge

De store grafikkort løber med opmærksomheden, men det er i mellemklassen at de gode køb findes. Et af dem er det helt nye Nvidia GTX460. Se kortets resultater her.

Seneste blogindlæg

Teaser billede

Nu kan du slettes

Det sker af og til at en bruger ønsker at slette sin profil her på Eksperten. Det har vi haft svært ved, men nu kan du gøre det nemt og enkelt. Alt du skal gøre er at logge ind, gå ind på...

Nyheder fra PC World

Teaser billede

Test: Stream nye spil til gamle computere

Det er slut med at investere tusindvis af kroner i dyr hardware for at kunne spille de nyeste spil - amerikansk firma lader stor serverfarm klare arbejdet og streamer spillene til dig via nettet....

Nyheder fra Computerworld

Teaser billede

Test din viden med Computerworlds store sommerquiz

4. del: Brug agurketiden til at få opdateret din viden om it-branchen, og test for sjov om kollegerne på ferie eller derhjemme er lige så skarpe. Computerworld quizzer hver uge hele sommeren.

Kurser
Samarbejdspartnere

Udgiver · © 2010 IDG Danmark A/S · Hørkær 18 · 2730 Herlev · Tlf.: 77 300 300 · Fax: 77 300 301