Jeg vil hjælpe med at installere Apache webserveren, dernæst PHP og til sidst MySQL. Artiklen er skrevet med Windows XP som udgangspunkt, men Windows 2000 og Windows 98 bør det også virke på.
Først og fremmest skal du downloade nogle filer. Jeg bruger selv Apache 1.3.29 og den nyeste version af henholdsvis PHP og MySQL.
De filer du skal downloade kan du finde her (forbehold for ændringer):
Apache 1.3.29: http://www.ibiblio.org/ (...)
PHP 4.3.4: http://dk2.php.net/ (...) (Det er vigtigt at du downloader ZIP filen og ikke EXE filen!)
MySQL: http://www.mysql.com/ (...)
Alle de filer der bliver benyttet i denne artikel er gratis.
Apache webserveren
Til at starte med skal vi have fat i Apache installations filen. Selve installationen af Apache er ikke noget problem. Der følger du bare vejledningen i installationsfilen.
Hvis du har valgt at installere i standard-mappen, vil du i C:\Programmer\Apache\Apache\conf kunne finde en fil der hedder httpd.conf. Denne fil åbner du med notesblok eller en anden teksteditor.
Det første vi vil ændre i Apache opsætningen er mappen hvori filerne som serveren skal gøre tilgængelige for omverdenen via internettet befinder sig. Denne mappe findes ved at gå til linje 301 i httpd.conf filen. Linjen indeholder som standard følgende: "DocumentRoot "C:/Programmer/Apache/Apache/htdocs"" - Hvis du altså har valgt standard mappen. Dette kan du ændre nu.
For at finde frem til linien kan du enten søge på "DocumentRoot" i Rediger > Søg eller ved at bruge "Gå Til" funktionen under rediger menuen og så skrive linje 301.
Det eneste du skal huske på når du laver ændringer i Apache er at Apache skal genstartes før ændringerne træder i kraft. Dette gøres ved at gå ind i Start > Programmer > Apache HTTP Server > Control Apache Server > Restart. Hvis din server er i drift, dvs. at der er besøgende på den, vil jeg anbefale at du køger "Test Configuration" under Start > Programmer > Apache HTTP Server > Configure Apache Server > Test Configuration. Dette tester konfigurationen uden at genstarte serveren. Dette gør at Apache Serveren ikke går ned hvis du har lavet en fejl i konfigurationen af serveren. Hvis du laver en fejl i konfigurationen og prøver at genstarte serveren stopper Apache Webserveren. Desuden skal du huske at hvis du laver ændringer i PHP opsætningen skal Apache også genstartes.
PHP - Hypertext PreProcessor
Nu skal vi til den del af installationen som godt kan være lidt kryprisk, nemlig installationen og opsætningen af PHP.
Du starter med at åbne filen med php. Det er en ZIP fil. Den skal du udpakke til C:/ (Du kan også udpakke den i undermapper eller lignende, men jeg synes det er lettere i C:). Den laver nu en ny mappe som hedder noget i stil med "php-4.3.4-Win32" og ligger i C:/. Den mappe omdøber du til "php" så den nu er C:/php
Herefter skal vi gøre de ting som er lidt tricky. Her er en lille disposition: 1) Installation af PHP i windows 2) Få Apache til at forstå at den har PHP installeret. 3) Konfigurer PHP så vi kan bruge det til udvikling af websites!
1) For at "installere" php i Windows skal vi have flyttet lidt rundt på nogle filer. Bare rolig :) enhver kan finde ud af det. Du starter med at gå ind i din PHP mappe (C:/php - Hvis du altså har omdøbt den rigtigt!) her finder du filen "php4ts.dll" og kopierer den til din windows mappe: C:/WINDOWS vil jeg mene! - DET VAR TRIN 1 ;) nemt nok, ikke?
2) Nu skal vi til det som faktisk er sværest ved installationen af PHP og Apache. At få Apache med på at køre PHP filer. Vi starter med at åbne filen httpd.conf som ligger i mappen /conf under din Apache mappe. Det vil typisk være C:/programmer/apache/apache/conf/. Du skal åbne filen med notesblok eller en anden teksteditor.
Det der er så tricky her er, at linjerne du skal sætte ind skal være i en bestemt rækkefølge og være placeret bestemte steder.
Vi lægger ud med at smide denne linje øverst i filen:
Derefter skal vi finde den linje som indeholder "ClearModulelist" (brug "søg" funktionen ved at gå op i Rediger > Søg og skriv ClearModulelist). UNDER denne linje skal du indsætte følgende linje:
Til slut skal vi fortælle Apache at *.php, og *.phtml er PHP filer, og at *.phps er filer hvor PHP koden skal vises. Dette gøres ved at indsætte disse to linjer et sted (du bestemmer for en gangs skyld selv hvor :) i httpd.conf:
AddType application/x-httpd-php-source .phps
Altså bør du nu have en httpd.conf fil som ser således ud (dog er der andre linjer imellem. Bare det er i denne rækkefølge:
LoadModule php4_module c:/php/sapi/php4apache.dll
ClearModulelist
AddModule mod_php4.c
3) herefter skal vi ændre nogle simple ting i php installationen for at det kan komme til at køre optimalt.
Først og fremmest skal vi lige have kopieret filen php.ini fra c:/php til c:/windows/ (windows mappen).
Her finder du først og fremmest frem til den linje som starter med "error_reporting" (uden # foran). Der sikrer du dig at der står "error_reporting = E_ALL & ~E_NOTICE". Derefter kigger du ca. 6-7 linjer ned under linjen med error_reporting og sikrer dig at der står "display_errors = On".
GDLib på Windows
GDLib er et billedkomponent til PHP. Det kan bruges til at oprette nye billeder eller redigere eksisterende billeder. For at installere GDLib (eller andre add-ons til PHP) skal du først og fremmest fortælle PHP hvor den skal finde .dll filerne. Dette gøres ved at sætte variablen "extension_dir" i php.ini (som gerne skulle ligge i c:/windows).
skal der nu stå på den linje, hvis du har installeret PHP i c:/php.
Nu mangler vi bare at fortælle PHP at den skal loade GD Lib 2, hvilket gøres ved at finde linjen ";extension=php_gd2.dll" og fjerne ; foran. Nu skal apache bare genstartes (ved at gå til Start > Alle programmer > Apache > Restart).
Installation af MySQL
Installationen af MySQL er også ret smertefri.
Du skal bare køre filen med MySQL og så følge vejledningen. Som standard er kodeordet til serveren "root" og brugernavnet er blankt. Dette ændrer du ved at gå (via phpmyadmin eller lign.) ind i databasen "mysql" på din server og finde tabellen "users". Dog vil jeg ikke uddybe i denne artikel hvordan phpMyAdmin installeres, men du kan kigge på denne adresse: http://phpmyadmin.sourceforge.net)
Jeg har skrevet denne artikel fordi jeg langt om længe har fundet ud af hvordan alt dette gøres. Det har taget mig lang tid at få sat det op, så jeg rent faktisk kunne bruge min egen webserver til at teste mine ting på. Det har jeg endelig fået mulighed for. Jeg mener ikke at der er nogle ordentlige artikler på lige præcis dette emne. Efter min mening er de artikler som allerede findes ikke dybdegående nok. Jeg har fokuseret på de ting, som jeg selv synes er relevante.


