Avatar billede David2015 Nybegynder
23. marts 2015 - 18:24 Der er 12 kommentarer og
2 løsninger

Slutte ekstra lampe til tangent-afbryder

Lyset i kælderen kan tændes og slukkes på to kontakter. Nu vil jeg gerne slutte en ekstra lampe direkte til den ene afbryder - en Fuga tangentafbryder med en enkelt tangent.
Den eksisterende installation består af en enkelt ledning med en blå ledning (nulfasen?) sluttet til klemmehullet øverst til venstre, en brun ledning (fasen?) sluttet til klemmehullet øverst til højre og en sort ledning (en ekstra fase?) sluttet til klemmehullet nederst til højre. En grøn ledning (jord?) er ikke sluttet til.
Lampen, jeg nu vil tilslutte, har blot to ledninger - en brun og en blå. Men det virker ikke at slutte dem til de to ledige klemmehuller for oven (blå ved siden af blå, brun ved siden af brun).
Hvad skal jeg gøre?
Avatar billede 220661 Ekspert
23. marts 2015 - 20:53 #1
Hej og velkommen til.

I en installtion er brun normalt fase, og blå er nul. Den gul/gønne er jord.
Og den sorte bør i dit tilfælde være tændledning for lamper, som kommer fra afbyderen.
Der må ikke være to faser i et lampested, da du ved fejlmontering vil få 400 volt mellem de to ledninger.
Avatar billede David2015 Nybegynder
23. marts 2015 - 21:13 #2
Tak.
Vil det sige, at jeg skal lade være med at slutte lampen til i stikket?
Avatar billede 220661 Ekspert
23. marts 2015 - 21:26 #3
Stikket?? Er det ikke lampeudtag du vil montere lys i?

I mange lampeudtag er der 4 klemmer. Der er typisk fase nul og m1 og m2

Lampen skal så monteres så den blå monteres i nul (blå)
Den brune ledning fra lampen skal så normalt for at virke monteres i m1.
Grunden til der er to monterings steder er hvis der er tale om en kuppel lampe hvor kuppel og sidelys tændes hver for sig. Som jeg forstår på dig har du kun en sort ledning og derved kun en tænding.

Har du ikke noget målegrej så du kan finde hvad der er tændledning? Man kan jo ikke være 100% sikker på montagen, hvis det er en ældre installation man kigger i.
Avatar billede milter Ekspert
23. marts 2015 - 21:38 #4
Du skriver: "...kan tændes og slukkes på to kontakter"

Måske er der korrespondance?

http://www.elviden.dk/korrespondanceafbryder---a--b.html
Avatar billede David2015 Nybegynder
23. marts 2015 - 21:39 #5
Jeg vil gerne montere den direkte i kontakten (tangent-afbryderen) på væggen, da den sidder en meter fra lampen, mens der ikke lige er noget udtag i nærheden.
Det er inde i tangentafbryderen, der i forvejen er sluttet et kabel med tre ledninger (blå, brun og sort) til. Spørgsmålet er, hvordan kablet (med en brun og en blå ledning) fra den nye lampe skal sluttes til inde i afbryderen.
Avatar billede David2015 Nybegynder
23. marts 2015 - 22:11 #6
Ja! Det er en korrespondanceafbryder som den på linket. Og den er sat op og fungerer med et par eksisterende lamper.
Nu vil jeg så gerne slutte endnu en lampe til. Og det vil være enklest, hvis jeg kan lave tilslutningen direkte i korrespondanceafbryderen fremfor i et lampeudtag, som er meget længere fra lampen.
Men kan jeg det? Og i givet fald: hvordan skal ledningerne sluttes til?
Avatar billede milter Ekspert
24. marts 2015 - 00:55 #7
Jeg er ikke elektriker, men jeg er næsten 100% sikker på, det ikke kan lade sig gøre uden at trække en ny nulledning til den ekstra lampe. Hvis du kigger på de to former (A og B) for korrespondance, vil du se, at de begge får nul fra et andet sted end afbryderen.

Som jeg ser det, kan du finde den nulledning ved et af lampeudtagene, men så har du vist ikke opnået det, du ønskede.

For nogle år siden skulle jeg udvide et lignende system i et ombygget gangareal, og jeg endte med at fjerne alle de gamle ledninger og installere et kiprelæ i stedet:

http://cubus-adsl.dk/elteknik/billedopslag/kip.php

Men det bliver måske for meget :-)
Avatar billede madklub Guru
24. marts 2015 - 08:15 #8
Hvis du ikke er har 100% styr på hvad du laver, skal du have fat i en elektriker.
Avatar billede 220661 Ekspert
24. marts 2015 - 15:33 #9
Jeg er enig i #8 af den grund at det du vil foretage dig kræver mere end almindelig viden på el. Det må være svaret på dit spørgsmål.

Jeg troede du skulle montere en ekstra lampe fra et  eksisterende lampeudtag, hvilket er lovligt selv at udføre.
At udvide en eksisterende installation kræver autorisation.
Avatar billede David2015 Nybegynder
29. marts 2015 - 10:09 #10
Tak for svarene! Jeg må vist have fat i en elektriker.
Jeg er ny her og aner ikke, hvordan jeg giver jer point, men I fortjener at få dem.
Avatar billede 220661 Ekspert
29. marts 2015 - 11:25 #11
Du beder om "svar" fra dem du vil give point.
Er der flere svar markeres alle svar og accepteres.
Ud fra de svar der lægges er der en lille boks du skal tjekke af og så accepterer og afgiver du point til svarene.
Avatar billede David2015 Nybegynder
29. marts 2015 - 22:27 #12
Milter og 220661, I fortjener point. Så jeg skal åbenbart bede om svar fra jer ...
Avatar billede 220661 Ekspert
30. marts 2015 - 08:19 #13
Ja lige præsis. Her er mit svar. Vent til milter også har lagt svar. Afkryds begge svar og accepter dem :-)
Avatar billede milter Ekspert
30. marts 2015 - 11:02 #14
Og her kommer så et fra mig
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester