Avatar billede visto Professor
06. maj 2015 - 18:08 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

Anbefaling af stationær computer søges

Jeg købte for et halvt år siden en Lenovo ThinkCentre M93p tiny. Den kører fantastisk, men blæseren kører konstant op og ned i hastighed, hvilket jeg ikke kan holde ud at høre på. Jeg har fået én maskine repareret og fået ombyttet to gange, så der må være et eller andet som Lenovo ikke kender til, ikke kan finde ud af, eller som de ikke gider beskæftige sig med, siden fejlen ikke forsvinder.

Jeg har derfor besluttet at købe en anden computer, som jeg ønsker skal performe lige så godt som M93p men uden blæserproblemet. Men hvilken?

M93p's specifikationer: i7 core, 2,2 GHz, 250 Mb SSD harddisk, 8 Mb RAM.

Det er vigtigt, at maskinen er meget støjsvag. Hvilket M93p er, men som nævnt er arten af blæserlyden enerverende.

Det er ikke af hensyn til plads et krav, at den skal være lille og tynd. Men støjer tower-pc'er ikke væsentligt mere?

Hvilken computer vil kunne opfylde mine ønsker?
Avatar billede claes57 Ekspert
06. maj 2015 - 19:34 #1
hvis du placerer en lille pc på en plads i et hjørne uden fri ventilation, så vil blæser skulle arbejde meget mere.
Et stort kabinet giver plads til mere køling (og derfor mere lydsvagt).
Det store kabinet kan også have strømforsyning med blæser med større diameter - igen lydsvagt.
Avatar billede jakobdo Ekspert
06. maj 2015 - 20:23 #2
Nu vil jeg ikke gøre mig til hardware ekspert. :o)

Men du skriver din gamle maskine har:
i7 core, 2,2 GHz, 250 Mb SSD harddisk, 8 Mb RAM.

Er det ikke mere relevant hvad du rent faktisk bruger den til?
Jeg bliver tit spurgt, er denne og denne god nok?
Og når man så spørger ind til deres behov, så skal de "bare" bruge computeren til facebook, email og lidt surfning på internettet.
Avatar billede jakobdo Ekspert
06. maj 2015 - 20:23 #3
Og med mit sidste indlæg ville jeg frem til, hvad bruger du maskinen til i dag? Og hvad skal den bruges til fremover.
Avatar billede visto Professor
06. maj 2015 - 20:38 #4
>claes57: Problemet er ikke ventilation. Hvis jeg placerer maskinen på en bordplade - mere ventilation kan ikke fås - er problemet det samme. Og det handler jo ikke om, at den kølingsmæssigt er på overarbejde, men at blæseren kører konstant op og ned med en frekvens på 1-2 sekunder. Ooop - neeed- ooop - neeed i en styg uendelighed. 5-10 gange på 10 sekunder.

>jakobdo: Relevante betragtninger. Min brug er ikke avanceret og krævende. Men jeg skal da love for, at jeg kan mærke forskel i forhold til min gamle maskine, idet M93p starter op på små 20 sekunder, og alt reagerer - som det vel ideelt bør når vi forlader computer-stenalderstadiet - stort set i samme øjeblik jeg beder om en reaktion. Det er - gætter jeg på - SSD harddisken, der her gør den store forskel. Jeg ved ikke, hvor stor andel i den vidunderlige hastighedsforøgelse, som jeg har fået, skyldes de andre specifikationer.

Jeg bruger ikke maskinen til spil og andet på den måde hastighedskrævende. Så den med email, internetsurf (som vel mest handler om netforbindelsens hastighed) og anden almindelig brug passer meget godt her.

Det der vil være vigtigst er, at jeg kan foretage noget seriøs billedbehandling, men her ved jeg ikke hvor stor forskel der er på diverse maskiner. Og så grundlæggende at maskinen reagerer prompte på kommandoer.
Avatar billede visto Professor
06. maj 2015 - 22:58 #5
...og som nævnt at den er meget lydsvag, og at lyden ikke irriterer.
Avatar billede visto Professor
06. maj 2015 - 23:03 #6
Det er måske også nyttigt at sige, at jeg er ligelad med alt muligt præinstalleret. Jeg partitionerer og formaterer altid og sætter maskinen op som jeg vil.
Avatar billede milter Ekspert
07. maj 2015 - 01:10 #7
Det lyder som om, støj (eller rettere, fraværet af den)) betyder en hel del for dig. Det samme har været en væsentlig faktor for mig ved mine computerkøb og -valg gennem flere år. Som i dit tilfælde har mine computere aldrig været beregnet til spil men med billedbehandling som en vigtig del. Jeg har dog også gennem årene bygget computere til mine sønner, hvor ydelsen i spil var vigtig.

Du skal være klar over, at jo større kabinettet er, jo bedre airflow/ventilation får du. Et lille kabinet (som i din M93p tiny) kræver større blæserhastighed og kapacitet for at køle varmekilderne, dvs. CPU og grafikkort.

Jeg skifter ikke computer så ofte som de fleste, men de sidste tre har alle haft et blæserløst grafikkort. Faktisk kører mit nuværende system med et Asus Geforce 8600GT Silent. Det er ifølge alle fordomme totalt ubrugeligt, men det virker alligevel :-)

Så mine råd er:

Start med at finde et kabinet, som ikke bruger en lille størrelse som salgsargument. Kig måske på nogle fra firmaet Antec. Mit eget kabinet er et Antec Sonata Plus 550. Hvis der ikke følger en strømforsyning med, så køb en af en god kvalitet.

Bestem dig derefter for, hvilken processor du ønsker at basere din nye computer på. I dag ville jeg i dit sted lede efter en I5 (måske en I7), og find så frem til et bundkort, der dækker dine behov.

Smid så meget RAM i den, som pengepungen tillader, måske med 16 som maximum, og de RAM-blokke behøver ikke være de dyreste.

Led derefter på nettet efter et "silent" eller "passively cooled"  grafikkort. Du skal sikre dig, at grafikkortet passer til dit bundkort, men det er som regel ikke det helt store problem, hvis du holder dig til de nyere produkter. Langt de fleste af nutidens grafikkort kan klare 2-d- grafik i høj kvalitet, og kort i prisklassen 1000-1500 kroner vil kunne dække dine behov en hel del år frem.

Og så skal du også huske på, at de fleste nye CPU'er har indbygget grafikbehandling. Mange sf dem kan klare de fleste billedbehandlingsprocesser, men hvis der skal lidt mere "fart på", så er det en god ide at investere i et grafikkort.
Avatar billede visto Professor
07. maj 2015 - 07:54 #8
Det lyder jo helt ideelt at stykke enheder sammen på den måde du beskriver. Det har jeg dog ikke umiddelbart mod på. Men nu må vi se, hvor det ender. Jeg håber der findes en acceptabel "pakkeløsning" som er færdigsamlet. Så jeg vil godt efterlyse en sådan.

Det er korrekt at fraværet af lyd er vigtigt for mig. Jeg havde på et tidspunkt en stationær PC uden blæser i forbindelse med CPU eller andet. Men strømforsyningen har jo en stor blæser, og sådan en har mig bekendt et langt højere støjniveau end f.eks. min nuværende tiny. Som nævnt er niveauet her meget lavt; det er blot svingningerne der er utålelige. Så lille kabinet udelukker åbenbart ikke pr. definition lav støj.
Avatar billede The Real Yoda Juniormester
07. maj 2015 - 08:04 #9
Jeg ville anbefale dig at købe en NUC.

https://www.dustin.dk/product/5010753379/intel-nuc-i5-4250u-haswell-barebone

Dertil skal du sætte noget Ram og noget Harddisk..
https://www.dustin.dk/product/5010824839/ddr3l

og
https://www.dustin.dk/product/5010821229/m550

Du kan selvfølgelig også købe dem samlet for lidt ekstra..

men det her bliver den mest støjsvage pc du nogen sinde har oplevet. og så fylder den 12 x 12 x 4 cm

Jeg har min stående lige under skærmen .. og hører den slet ikke..
Avatar billede milter Ekspert
07. maj 2015 - 13:50 #10
Har Lenovo henvist til linket herunder, som anbefaler en opdatering af BIOS:

https://support.lenovo.com/no/nn/documents/ht081544
Avatar billede visto Professor
07. maj 2015 - 16:14 #11
#9: Det ser fornuftigt ud.
Jeg har ikke teknisk forstand nok til at vide, hvilken forskel det gør i praksis ved almindelig brug, at NUC'en har Core i5 (eller der står at bundkortet understøtter i5), hvor M93 er i7, og at NUC'en kører 1,3 GHz mod M93p's 2,2 Ghz. Til gengæld har NUC'en mere RAM.
Kan nogen sige noget om, hvordan forskellene vil opleves i praksis?

#10: Ja, det er Lenovos slagsang: opdater BIOS. Det er gjort fire gange det sidste halve år, senest i går på den nye maskine til seneste version. Det har ingen virkning.
10. maj 2015 - 12:40 #12
Jeg har prøvet at gå de "nye" veje. og det er jeg meget tifreds med :).
De produkter jeg har her og nu er udgået. Men der er kommet afløsere, bare bedre.

1. Min gamle firma bærebare har fået en SSD, så er der kun blæser støj tilbage :).

2. For ca. 2 år siden købte jeg en hybrid/2i1 PC til min kone.
en HP Envy X2. SSD, og ingen blæser = totalt lydløs.
Ulemper er ydelse = Atom CPU.
Fuld Windows 8. Og Touch screen.

3. Alt i en PC. Jeg valgte igen en HP Rove Envy 20 = 20 tommer "tablet" med I3 og fuld Windows 8. Og touch screen. 1 TB hybrid disk. Støj er lav. Men der er både blæser og disk i.

Produkterne har fået negativ presse, p.ga. begrænsninger i antallet af porte (USB) og ydelse.

Men til mit forbrug, er det rigtigt godt. Og jeg har ikke fortrudt 1 sekund :)

Lidt alternetivt, i forhold til hvad der ellers bliver anbefalet her :D
Avatar billede visto Professor
10. maj 2015 - 14:00 #13
Jeg er ikke interesseret i bærbar og nok heller ikke i alt-i-en, vil gerne selv kunne vælge skærm og have en af en vis størrelse.

Mht. ydelsen er jeg som sagt begejstret for M93p'en, så det er lidt svært at skulle gå ned derfra. Men det er måske ikke muligt at få det hele. Så er spørgsmålet - som stillet i #11 - i praksis hvad i5 betyder i forhold til i7, og ligeledes i praksis hvad 1,3 GHZ betyder i forhold 2,2 GHz.
Avatar billede visto Professor
14. maj 2015 - 10:17 #14
Da det ikke ser ud til, der kommer flere bud eller kommentarer, afslutter jeg hermed. Og som nævnt kunne #9 godt være et bud. Tak fordi du lagde svar med det samme, therealyoda.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester