Avatar billede fhansen82 Mester
08. august 2015 - 21:16 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

All-in-one farve laserprinter til foto

Jeg søger et alternativ til min fars gamle HP inkjetprinter, som nu ikke længere vil skrive fotos (10x15) ud korrekt. Jeg har forsøgt at køre en rensning, uden det har hjulpet. Jeg har selv en Samsung CLX-3175 farve laserprinter, som jeg er glad for, men denne er ikke umiddelbart beregnet til fotos. Jeg er selv imod inkjet, da jeg gennem tiderne har haft alt for mange dårlige oplevelser med dem, her iblandt patroner der udtører, og dyser der tilstopper.
Findes der en farve laserprinter all-in-one løsning (kopi/scan) til en rimelig penge? Syntes ikke rigtigt jeg finder nogle modeller, som også udtrykkeligt håndterer fotos. På HP printeren benytter han nogle specialpapirer til fotoudskrivning i 10x15. På den nye skal det ligeledes være sådan, at han kan udskrive fotos i 10x15 på papir, som minder om alm. fotos fra fotohandleren. Dog her ikke nogen forventning om at kvaliteten skal svare overens med en fotohandlers produkt. 2.000 er smertegrænse for en ny printer, og den må MEGET gerne ligge lavere. Kvaliteten er ikke højeste prioritet, hvis bare resultatet er rimeligt.
Han har ikke internet, og kan desværre derfor ikke bestille udprint via nettet.
Avatar billede jernrosen3 Forsker
09. august 2015 - 06:00 #1
Jeg tror desværre ikke du kan finde hvad I søger.

Foto-/inkjet-printere udskriver med små uregelmæssige pletter/dots af farve, der giver en ekstra dybde / udjævning i billedet. Derudover bliver inkjet/foto-papiret ikke opvarmet og derfor kan man overfladebehandle papiret så glansen bliver ekstra høj.

Ved laser-print udskrives der i raster / regelmæssige pletter i forskellige drejninger - det er ok til tekst/flyers; men ikke med samme farve-dybde / udjævning som ved foto/inkjet. Derudover bliver papiret opvarmet så overfladen ikke kan behandles med samme glans, da det brænder af i processen.

Jeg bruger selv overflade-behandlet laserprinterpapir til min Samsung 315N ( Uden scanner ); men ... men .... det ser faktisk ikke særligt godt ud! Den sorte farve bliver lagt på som sidste farve - og det gør, at billedet ser ud, som om det ligger ovenpå papiret i stedet for at være den glatte foto-kvalitet, man kender fra inkjet eller fotohandleren.

Måske kan han sende en cd/dvd med billederne pr. SnailMail ( Posten ) i stedet for? Det gjorde vi i gamle dage før alt det hersens forfærdelige internet overtog alting *S*

I kan også overveje et smartfon-internet-abonnement plus ny smartfon - de kan fåes til langt under 2000 kr. Jeg har selv en Huawei til 1100 kr og den kan sende billeder til nettet ligeså hurtigt som min pc-internet-forbindelse.
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
09. august 2015 - 09:55 #2
Enig med #1
En kopi fra en tidligere tråd om samme emne:

En laserprinter bruger sine dots til at tegne runde rasterpunkter - mange dots pr. rasterpunkt. Synligt punktraster.
En blækprinter spreder dots tilfældigt over det areal, rasterpunktet skal dække, rasteret bliver nærmest usynligt uden lup. Kaldes frekvensmoduleret raster eller stokastisk raster.
Eksemplet illustrerer et areal på 1/150 inch, som skal dækkes med 10% blå, 10% rød og 10% gul:
http://finnrasmus.dk/raster.pdf

Jeg er også enig i, at blækprintere er noget, Fanden har skabt.
Men de kan printe fine billeder. De tåler ikke at stå stille, så man er nødt til at printe et vedligeholdelsesprint et par gange om måneden.
Fotoforretninger bruger laserprint med traditionelt punktraster, men de printer i en opløsning på mindst det dobbelte, så rasteret er usynligt uden lup. En helt anden prisklasse.
Avatar billede fhansen82 Mester
10. august 2015 - 11:40 #3
Havde det godt på fornemmelsen. Havde egentligt aldrig tænkt over at min printer ikke var egnet til fotoprint, da jeg ikke selv havde intentioner om fotoudprint. Men nu hvor jeg søgte på nettet efter nogenlunde samme model, kunne jeg godt se, at det ville være en lost cause :( Jeg bevæger mig væk fra ny printer, og så må vi finde en anden løsning. Tror det bliver noget med at han kommer over til mig, og foretager bestillingen via nettet. Nok det nemmeste. Tak for de udførlige svar. Vil I begge have point?
Avatar billede jernrosen3 Forsker
10. august 2015 - 15:33 #4
Svar her *S* - og held og lykke med jeres udprintning *S*
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
10. august 2015 - 18:25 #5
Ikke point.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester