Avatar billede Kluddermor Juniormester
03. september 2015 - 22:50 Der er 15 kommentarer og
2 løsninger

Hvordan tester jeg stabiliteten på min forbindelse

Hej Eksperter.

Jeg spiller projekt cars i min kælder og har internet via wifi til min smartphones 4G hotspot. Men i spillet mister jeg hele tiden forbindelsen til serverne når jeg er online.

Jeg skal have fundet ud af om det er spillet der fejler, eller om det er min forbindelse.

Når jeg mister forbindelsen i spillet og jeg alt-taber til skrivebordet, så viser den at jeg har forbindelse til nettet stadig.
Jeg har taget nogle stabilitetstest på nettet. Blandt andet http://www.pingtest.net/
Den siger at forbindelsen er B+ og altså god. Testen varer dog kun kort tid, og nogle gange går der 5-10 min før jeg mister forbindelsen i spillet.
Jeg har downloadet mange Gb data på forbindelsen og har ikke registreret at der har været noget galt. Hastigheden er 10-15 Mbit ifølge tdc hastighedstest.

Hvordan tester jeg i længere tid, om det er kvaliteten på mit wifi hotspot, der er ustabil, eller om det er spillets servere, der ikke kan holde forbindelsen.
Avatar billede chalde Seniormester
03. september 2015 - 23:03 #1
Hent winmtr: http://winmtr.net/winmtr_download/
Lad det køre i baggrunden  mens du spiller og når du mister forbindelsen, så tjek om du får høj latency eller pakketab i winmtr. Evt. blot mod 8.8.8.8 som host medmindre du kender IP/Hostname på den server du spiller på (dette kan du dog finde ud af hvis behovet kommer ved brug af netstat)
Vær opmærksom på, at du formentlig vil have hosts der aldrig returerer svar, så de skal blot ignoreres.

Programmet vil pinge hosts/routere/hops på vejen, herunder også dit hotspot. Så du vil kunne se om det er din forbindelse og hvor på vejen det går galt (mellem dig og hotspot, hotspot og internet eller et helt 3. sted på vejen).
Avatar billede monberg Nybegynder
04. september 2015 - 09:31 #2
Prøv at køre testen på speedtest.net Jeg var ude for, at min yousee forbindelse kun viste 20mbit, men det var fordi TDC's speedtest er begrænset. Så altid bruge speedtest.net i stedet for.

For mig lyder det mere som et server problem hos spilproducenten.
Avatar billede chalde Seniormester
04. september 2015 - 09:40 #3
#2 Hastighed og stabilitet er 2 forskellige ting. Du kan sagtens have en hurtig forbindelse der periodisk har udfald. En hastighedstest foretaget over en kort periode vil sjældent, og ofte ikke, kunne påvise periodiske udfald. Her vil du kun kunne se impact på hastighedstesten hvis udfaldet opstår imens du tester, og her vil du endda ikke nødvendigvis kunne se fejl der påvirker latency. Der er du nødt til at overvåge kontinuerligt med andre værktøjer.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
04. september 2015 - 23:46 #4
@chalde: tak for link.
Jeg tester nu og ser at jeg har ca 75% pakketab til reth1-577.alb2tdm13fws1.dk.ip.tdc.net
med ip
195.41.227.44

De øvrige 10 steder der pinges til har 0% tab.

Jeg kan se at 195.41.227.44 hører til i tranbjerg i Jylland, langt fra hvor jeg er i Kbh, så om det har noget med min forbindelse at gøre ved jeg ikke?
Avatar billede chalde Seniormester
05. september 2015 - 10:25 #5
#4 Der routes på kryds og tværs af tdc's centraler, så afstanden behøver ikke have betydning når det bare er internt i DK. Men hvis det kun er det ene sted der opleves tab, så kan noget tyde på at den går gal hos TDC.
Det værende sagt, så er mobile løsninger stadig ikke det bedste at bruge til løsninger hvor stabilitet/latency er vigtigt.
Så hvis der tabes pakker mellem dit hotspot og TDC, kan det med stor sandsynlighed skyldes ustabilitet/pres på mobilnettet, hvilket er meget svært at undgå især i peakperioder.

Prøv evt. at poste indholdet af mtr når du har oplevet pakketabet.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
05. september 2015 - 23:08 #6
@chalde
Jeg synes ikke den tekst jeg får ud af MTR er særlig copypaste venlig. Her er den:
|------------------------------------------------------------------------------------------|

|                                      WinMTR statistics                                  |

|                      Host              -  %  | Sent | Recv | Best | Avrg | Wrst | Last |

|------------------------------------------------|------|------|-

|                        htc_frisbee.com -    1 | 5423 | 5421 |    1 |    2 |  43 |    3 |

|                          62.135.163.10 -    1 | 5427 | 5426 |  27 |  40 |  677 |  43 |

|                            62.135.163.9 -    0 | 5431 | 5431 |  28 |  40 |  661 |  32 |

|  reth1-577.alb2tdm13fws1.dk.ip.tdc.net -  80 | 1294 |  260 |    0 |  42 |  244 |  38 |

|195-41-227-34-static.dk.customer.tdc.net -    0 | 5431 | 5431 |  29 |  40 |  667 |  31 |

|          ae9-0.alb3nqt40.dk.ip.tdc.net -    1 | 5427 | 5426 |  29 |  44 |  675 |  37 |

|      ae1-0.tg4-peer1.sto.se.ip.tdc.net -    1 | 5427 | 5426 |  38 |  52 |  707 |  52 |

|google.xe-1-2-0-0.tg4-peer1.sto.se.ip.tdc.net -    1 | 5411 | 5406 |  38 |  73 |  911 |  48 |

|                          216.239.54.181 -    0 | 5430 | 5430 |  38 |  49 |  738 |  45 |

|                          72.14.236.133 -    0 | 5431 | 5431 |  36 |  49 |  765 |  49 |

|          google-public-dns-a.google.com -    0 | 5431 | 5431 |  36 |  46 |  737 |  42 |

|________________________________________________|______|______|______|______|______|______|

I dag ca samme resultat som i går. 80% tab til tdc i tranbjerg efter lidt over 1½ times kørsel.
Jeg spillede det problematiske spil samtidigt, men i dag opførte det sig overordentligt pænt. Ikke et eneste udfald i spillet i løbet af den 1½ time jeg spillede/testede ;)
Massere af problemer med forbindelsen i går.
Avatar billede chalde Seniormester
06. september 2015 - 00:23 #7
Noget ser ud til at gå galt mellem det mobile net og tdc's central.
Jeg kan umiddelbart ikke finde det store på 62.135.163.0 andet end at det hører til TDC mobil. Det kan derfor være en del af en radiokæde eller lign. og derved give de store pakketab.
Personligt ville jeg indsamle lidt data som ovenfor og kontakte TDC og høre om det er en fejl hos dem, eller om det er overbelastning.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
06. september 2015 - 11:44 #8
@ Chalde

Det er 195.41.227.44 der mister pakkerne.

Jeg vil prøve at have MTR kørende i baggrunden det næste stykke tid, og så kontakte Telmore eller TDC, hvis det fortsætter ustabilt.
Men du skal have mange tak for hjælpen og smid et svar for point :)
Avatar billede chalde Seniormester
06. september 2015 - 20:24 #9
#8 Det er et sted mellem 62.135.163.9 og 195.41.227.44 problemet opstår, ikke nødvendigvis 195.41.227.44 der er selve kilden til problemet, derfor 62.135.163.0 nettet har min interesse.

Men hør TDC ja.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
07. september 2015 - 15:36 #10
Ok tak. Smid et svar. :)
Avatar billede chalde Seniormester
07. september 2015 - 16:13 #11
Ingen point til mig tak :)
Avatar billede Kluddermor Juniormester
07. september 2015 - 22:33 #12
Ok. Tusind tak for din hjælp. Den er højt værdsat, point eller ej.

Og så lige til sidst for at lære noget: Skal rækkefølgen i ping-listen forstås således, at man pinger fra 1 til 2 fra 2 til 3 osv?
Avatar billede sonalias Seniormester
08. september 2015 - 01:43 #13
Lige en hurtig kommentar, så er windows inbyggede ping tool ganske udemærket til at teste stabilitet.
Evt ping google med "ping google.com -t" 
-t gør at kommandoen fortsætter indtil du afbrydder.
Avatar billede chalde Seniormester
08. september 2015 - 07:28 #14
#13 Jeps, til test af enkelte hosts kommer man langt med en almindelig ping. Ved at bruge tracert kan du få hops til destinationen.
MTR kombinerer de 2.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
17. september 2015 - 13:20 #15
@chalde
Nu har jeg kørt med winmtr i et stykke tid, den viser samme resultat hele tiden. Men jeg har observeret, at når mtr kører i baggrunden så er der ingen udfald med forbindelsen i spillet, når jeg IKKE har mtr kørende i baggrunden, så ryger den stabile forbindelse efter 5-10 min. Den finder dog forbindelsen igen efter kort tid, men så er man allerede blevet smidt af den server man var på.

kan det passe at winmtr holder forbindelsen "oppe" for spillet?

Jeg har sat hotspottet til at være åbent hele tiden uanset aktivitet, så det burde ikke være min tlf der lukker for forbindelsen.
Avatar billede chalde Seniormester
17. september 2015 - 14:29 #16
#15 Det lyder spøjst, men plausibelt, at MTR laver en form for keepalive på forbindelsen. Men det styrker jo egentlig tesen om at problemet ligger hos TDC.
Avatar billede Kluddermor Juniormester
17. september 2015 - 21:03 #17
Mystisk.
Men nu er jeg tilfreds med at det i det mindste virker, og MTR bruger ikke ret mange ressourcer. :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester