Hej.
Jeg har en ven som også har prøvet det. Det var hans køler som var kaput, så cpuén blev over 50 grader varm, og så gad computeren ikke mere..... Nogle bundkort kan man se inde i biosen hvor varm ens cpu er.. Det kan du jo prøve at se.  Prøv at se om din cpu køler virker , eller prøv at låne en anden køler for at se om det er det..

Brian

hallo..har du ikke læst spørgsmålet??

Jeg vil gætte på, at de forskellige kredsløb ikke leder de elektriske strømninger særlig godt når de bliver meget varme. Der kan vel f.eks. ikke gå strøm gennem glødende jern. (overdrivelser fremmer forståelsen)
Derfor må det være meget naturligt det ikke virker når cpu'ens signaler ikke når hvor de skal.

Grunden til at processoren bliver varm i det hele taget er, at der opstår induktionsvarme, når processoren arbejder løber der korte impulser ( også kaldet clock frekvensen ) gennem de utroligt tynde guld baner der ligger på silicium pladen ( som processoren er bygget på ). Når disse bliver for varme, grundet induktions varmen, bliver det rigtigt nok dårligere til at lede varme og så prøver strømmen på at finde en "lettere" vej gennem kredsen, og det resulterer i kortslutninger mellem banerne. Dette gør processoren ustabil. Ved vedvarende overbelastning bliver disse guldbaner brændt over, og efter nogen tid virker processoren ikke.

Håber du forstod det.

<--^RaZ^-.

Et lille tillæg : Ved vedvarende opvarming kan banerne også ændre struktur i materialet.
De forskellige stoffer kan krystalliserer og derved kan der opstå en uheldig opbygning, der gør at strømmen ikke længere kan komme "forbi".
Samtidig mister alle marerialer mere eller mindre evnen til at lede strømmen korrekt ved opvarmning, da molokylerne og atomerne begynder at bevæge sig efter deres eget mønster i stedet for det mønster som strømmen skal bruge.
Det er jo også derfor at superledere virker bedst ved -174 grader.

johnnyboy
Det må du undskylde superhjerne!!!!
Det skal ikke ske igen.
Undskyld!!!!!!!!!!!!!

brianlund>>> ok, så er det i orden....

Når processoren arbejder ved de ekstremt høje clockfrekvenser, bliver
den varmere ( dette gælder for alt elektronik ). En temperaturstigning betyder
at strømmen i kredsløbene bliver større, og når strømmen stiger, stiger varmen igen. For at der skal ske en molekyleændring i materialet som
Midgaardsorm beskriver, skal processoren varmes meget mere op.
En processor der crasher, bliver ikke mere 100 grader.
Det er dog rigtigt, at printbanerne i processoren ender med at brænde over, hvis man ikke køler processoren / overclocker den.

Morten_21 >> En vedvarede temperaturforhøjelse over den anbefalet temperatur vil give en ændring af sammensætningen og strukturen, hvis du lige tænker på hvilke materialer vi taler om.

En processor, som den der sidder i din computer er ,groft sagt, er en masse ledninger der bliver sendt strøm igennem, feks ved en 300 mhz cpu, bliver der sendt en strøm 300 millioner gange i sekundet.

Med alle ledere gælder det at, når der sendes strøm igennem dem, bliver der udviklet varme, se for eksembel en hårdt belastet 220 volts ledning, den bliver temmelig lunken.

Når en processor bliver varm, reduceres dens evne til at lede strømmen, dette vil lede til, at de forskellige dele i cpu´en ikke modtager de rigtige data (husk på at data ikke er andet en strøm der bliver sendt igennem en række transistorer).
derfor kæmper processorindustrien med at gøre "ledningerne" i processoren mindre derved forbruge mindre strøm derved mindre varmeudvikling, for øjeblikket arbejder Intel med 0,18 micron "ledninger" (1 micron=1 milliontdel af en meter), derfor bliver processorne varme og fordi at disse "ledninger" er så små kan man ved ekstrem varmeudvikling feks overclocking risikere at brænde dem over og derved få en cpu der ikke fungerer.

mvh Steffen
Info@take-two.net

En prosessor består av milioner av transistorkretser som er bygget opp av PN overganger. Prinippet bak PN overgangene er at halvledermaterialet, silicium er delvis forurenset med andre metaller slik at vi får halvlederoverganger (likeretteroverganger). Når tempraturen stiger over et visst nivå så vil halvlederovergangene kunne bryte sammen slik at det som skulle være en halvleder (likeretter) blir til en likeretter.

Alminnelige metaller oppfører seg slik at ressistansen øker med økende tempratur, slik at strømgjennomgangen vil kunne stabilisere seg. Hos halvledere så er den fysiske effekten den motsatte, når tempraturen øker, så dannes flere "frie ladnigsbærere" og strømgjennomgangen øker. Det kan oppstå det som heter "termisk runnaway" og halvlederovergangen kan brenne opp/bli ødelagt.

Strømgjennomgangen i en prosessor (og derved varmeutviklingen) øker proporsjonalt med klokkefrekvensen. Dette kan forklares/sammenliknes med trafikkstyringen i en by som styres av trafikklys. Jo hurtigere trafikklysene skifter, jo raskere går trafikken fra trafikklys til trafikklys. Dersom hastigheten på skiftingen av trafikklys stiger opp til et visst nivå, så vil ikke trafikken lengere være i stand til å følge med i det tempo som trafikklysene (klokkefrekvensen) ønker å pumpe trafikken gjennom byen (prosessoren) med. Når trafikkhastigheten (strømmengden) går opp så øker samtidig varmeutviklingen i prosessoren og man vil kunne bevege seg opp mot et tempraturområde som gir sammenbrudd i PN overgangene. Da vil prosessoren kunne bli ødelagt.

De fleste prosessorene er laget med sikkerhetsfunksjoner som trer i kraft og som stenger ned strømgjennomgangen i prossessoren før den blir ødelagt.

Når man overklokker en prosessor så utsetter man den samtidig for en strøm og tempraturbelastning som den egentlig ikke er beregnet for. Det er vel skjelden at prosessorene blir ødelagt av dette, men de vil kunne stanse. Det vil vel også lettere kunne skje datafeil når "datatrafikken" flyter raskere enn det som prosessoren egentlig er bygget for.

Når det gjelder den grunnleggende årsak til at det utvikles varme når strøm ledes gjennom metall eller halvledermateriale, så forklares dette med at det skjer kollisjoner mellom molekyler i ledningsmaterialet og de elektroner som ledes gjennom materialet.

Jo mere strø, jo flere "kollisjoner".

Jo større ressistans i materialet, også jo flere "kollisjoner" og jo mere varme ved samme strøgjennomgang.

Man snakker nå om at man vil gå over fra å produsere prosessore med utgangspunkt i aluminiums ledere til at man benytter kobberledere. Kobber leder vekk varme litt bedre og det leder også strøm bedre og gir mindre varmeutvikling en aluminium. Ledere av kobber kan også bygges tynnere enn ledere i aluminium. Det materialet som utgjør selve transistorkretsene er imidlertid stadig vekk det samme silicium. Silicium er et "halvmetall" som det finnes mye av i mange ordinøre steinarter. Det er imidlertid vanskelig å raffinere silicium slik at det blir rent nok.

Noe uklart, så spør en gang til !