Effekten af forskellige måder at oprette objekter

Hej eksperter!

Jeg er stødt ind i et interessant problem i forbindelse med pass-by-reference af objekter til en function, a la

func(obj &a);

Og jeg håber at I kan give mig lidt hjælp til at løse det.

I min kode angiver jeg ofte 3D koordinater som argumenter til funktioner, og for at gøre koden mere overskuelig har jeg defineret en klasse, Coord3D, som indeholder x,y og z, og har en constructor

Coord3D(double x, double y, double z){
this->x = x;
this->y = y;
this->z = z;
}

Funktioner med koordinater som parametre, kaldes da således:

SetGeometry(Coord3D(1,2,3),Coord3D(4,5,6),...);

Hvilket går godt så længe at funktionen er call-by-value:

void SetGeometry(Coord3D a, Coord3D b, ...);

Problemet opstår hvis jeg, i et forsøg på at optimere koden, ændrer SetGeometry() til call-by-reference i stedet.

void SetGeometry(Coord3D &a, Coord3D &b, ...);

Herefter vil g++ ikke længere godtage f.eks. Coord3D(1,2,3) som argument. Jeg kan ikke gennemskue hvorfor. Problemet har dog givet mig grund til at studse over hvad der helt præcist sker når jeg f.eks. angiver Coord3D(...) som et argument. I det hele taget vil jeg gerne vide hvad compileren gør ved følgende kode:

Coord3D(1,2,3);
Coord3D c(1,2,3);
Coord3D d = Coord3D(1,2,3);

Som compiler uden problemer. Ryger objekterne bare på stakken, og i givet fald, hvorfor godtages Coord3D(...) så ikke?

Håber at I kan give lidt input :-)

Hilsen Niels