Oprettet ons. d. 08. februar 2012 kl. 14:46:41

realone
realone (16.541 point. Point ude: 650)

Windows 7-installation kan ikke finde harddisk

Hej eksperter,

Jeg er ved at hive alle hår ud af hovedbunden!

Sagen er den, at min kæreste ejer en lille Packard Bell Dot-netbook (den første version, 1,6GHz med 1GB ram og 160GB HDD). Den blev imidlertid offer for en uheldig opdatering fra et antivirusfirma, der gjorde det umuligt at boote Windows. Derfor ville jeg i dag formatere og geninstallere Windows 7.

I mangel på optisk drev har jeg fået lavet et bootable USB-stick, der virker. Men når jeg når det afsnit i installationen, hvor jeg skal vælge, hvor jeg vil installere Windows, finder den ingen harddisk. Ingen. Zip. None. Selvom BIOS fint finder selvsamme harddisk.

Derfor har jeg de sidste fire timer prøvet alverdens råd og tips, jeg har læst mig frem til på Google. Ingen virker!

- Jeg har prøvet GParted Live, men det program finder heller ikke harddisen.
- Jeg har prøvet scandisk-funktionen i MSDos, men heller ikke her findes harddisken.
- Jeg har den sidste time forsøgt at finde drivere til bundkortet, men uden held (det eneste jeg har fundet ud af er, at det tilsyneladende er Acer, der laver bundkortet, og at det hedder "Dot". Men jeg kan ikke finde drivere nogen steder).

Jeg ved ikke, hvad næste skridt er. På en eller anden måde skal det jo komme til at virke.

Så nu tilspørger jeg jer: Hvad skal jeg gøre?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 14:50:26| #1

claes57
claes57 (30.291 point)
er der ikke en indbygget recovery på harddisken selv - noget med fx f12 ved start...

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:00:01| #2

realone
realone (16.541 point)
Ikke umiddelbart. Jeg har nu prøvet alle F-taster under opstart, kun F2 får mig ind i BIOS. I BIOS kan jeg dog "aktivere" F12, men den prompter kun en bootoversigt under opstart, så jeg kan vælge, hvilket device jeg vil boote fra. Og her findes harddisken også som valgmulighed, selvom Windows ikke anerkender den.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:10:28| #3

Har du prøvet at sætte bios til Default?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:17:46| #4

realone
realone (16.541 point)
@valbycom

Kan jeg få dig til at uddybe? Hvad i BIOS er det, jeg skal sætte som "default"? Jeg går ud fra at det ikke er selve boot-rækkefølgen, eftersom jeg skal boote op på USB.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:23:47| #5

Der er et sted i bios, muligvis under Boot, hvor der står Load Default, eller load advanced defauld. Det sætter bios tilbage til fabrikstilstanden.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:28:11| #6

claes57
claes57 (30.291 point)
manualen side 29:
Det er Alt+F10 mens PB-logo vises, og du kommer til recovery.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:29:05| #7

realone
realone (16.541 point)
@valbycom

Det er nu prøvet og virker desværre heller ikke. Men BIOS opfatter også fint harddisken, så det er vel et eller andet sted i Windows' forsøg på at finde relevante partitioner, at det går galt - eller hvad?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:32:08| #8

realone
realone (16.541 point)
@claes57

Underligt - når jeg prøver, sker der absolut intet. Den går direkte videre til at loade installationsfilerne til Windows.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:43:17| #9

Blandy
Blandy (10.177 point)
Prøv evt mit svar i bunden af min tråd her: http://www.eksperten.dk/ (...)

Jeg havde også et problem der mindede om, men er ikke sikker på at det er den samme årsag. Men prøv det om det virker.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:48:46| #10

realone
realone (16.541 point)
@Blandy

Jeg glemte at skrive det i mit oprindelige indlæg, men jeg har prøvet diskpart. Når jeg bruger list disk-kommandoen smider den tilbage i hovedet på mig, at den ikke kan finde nogen disk.

Ellers tak for buddet!

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:51:04| #11

Hvis Bios står til Ide, bør harddisken kunne findes, men under alle omstændigheder bør AHCI sættes til ved win7 install.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 15:53:36| #12

Blandy
Blandy (10.177 point)
Har du en anden disk du kan smide i, for at tjekke om det evt er controlleren i disken der  er problemet?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:29:24| #13

realone
realone (16.541 point)
@valbycom

AHCI er sat til. Jeg prøver lige med IDE i stedet for at tjekke, om det gør en forskel.


@Blandy

Desværre ikke.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:33:34| #14

Det skulle ikke gøre forskel. Windows7 og  AHCI passer sammen.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:35:53| #15

Prøv at køre Testdisk, hvis det program ikke kan se HDD er der noget helt galt. Husk at køre programmet som Administrator. http://testdisk.en.softonic.com/

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:43:13| #16


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:47:09| #17

realone
realone (16.541 point)
Lige lidt nyt, mens jeg venter på at kunne teste Testdisk: Når jeg kører IDE, vil Windows Installation godt anerkender, at der er en HDD på et par hundrede GB. Men jeg kan hverken formatere eller få lov at installere på den - så kommer der en fejlmeddelelse.

Jeg har prøvet at smide Testdisk over på min bootable USB, men det virkede ikke. Så jeg går ud fra, at jeg skal starte Windows Installation, finde en cmd-promt derinde og så aktivere programmet derfra?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:55:14| #18

realone
realone (16.541 point)
Jeg kan ikke få Testdisk til at virke. Jeg har smidt det på en USB, startet Windows Installation, fået en cmd-promt frem og skiftet drev til USB-drevet med Testdisk. Men selvom jeg kan se, at USB-drevet indeholder filen "Testdisk.exe", påstår DOS at den fil ikke findes. Altså, hvad helvede foregår der?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 17:55:41| #19

Ja jeg skulle have skrevet at det er dos-versionen som skal bruges, hvis den kan køres fra en USB pen.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:03:13| #20

realone
realone (16.541 point)
Det er DOS-versionen, jeg har hentet. Men som jeg ikke kan finde ud af at køre.

Lidt nyt, i øvrigt. Jeg legede lidt rundt i DOS, nu jeg kunne se, at Windows Installation ved IDE har fundet de tre partitioner, harddisken har.

De to af partitionerne kan jeg få adgang til - PQService (13GB, Type: OEM (Reserved)) og SYSTEM RESERVED (101MB, Type: System).

Men når jeg prøver at få adgang til den tredje partition (219,8GB, Type: Primary), skriver DOS: Data error <cyclic redundancy check>.

Siger det dig noget?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:14:46| #21

cyclic redundancy check? Der må være noget galt med disken, men det må kunne rettet. Det løser så ikke det grundlæggende problem. Disken skal jo kunne ses før man kan slette partitionerne eller overskrive hele disken. Prøv at se om Killdisk kan se disken. Hvis den kan, så overskriv den 1. gang, det er gratis. Med 160GB kan det ikke tage så forfærdelig lang tid. http://www.killdisk.com/ (...)

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:20:44| #22

Ellers vil jeg foreslå, at du kobler den HDD til en anden computer som USB eller på bundkortet som slave. Så er det meget nemmere at arbejde med den.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:26:01| #23

realone
realone (16.541 point)
Jeg kan se partitionen i Killdisk. Skal jeg vælge "erase all data"-funktionen (F10)?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:34:38| #24

Ja gør det og lad Killdisk overskrive det hele.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:36:11| #25

realone
realone (16.541 point)
Alright! Den har stået 5 minutter og er stadig på 0%, så jeg går ud fra at det tager lidt tid. Jeg vender tilbage, når der er noget nyt.

Tak for hjælpen indtil videre!

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 18:36:48| #26

Obs!!! Hvis der er en Recovery partition _ En Eisa partition_ så slettes den også.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:29:33| #27

realone
realone (16.541 point)
Sker der noget ved det? Der ligger absolut intet på netbooken, som skal gemmes.

I øvrigt: Hvor lang tid plejer sådan en Killdisk-procedure at tage? Den har nu stået i en time og er stadig på 0%.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:32:09| #28

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
"Hvor lang tid plejer sådan en Killdisk-procedure at tage? Den har nu stået i en time og er stadig på 0%. " Så er der noget galt - Jeg ville overveje at boote op på en Live-cd f.eks. KNOPPIX og så køre TESTDISK derfra

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:38:00| #29

Ja du har ret, der er noget galt med den HDD, så længe må det ikke vare før der sker noget i Killdisk.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:38:16| #30

realone
realone (16.541 point)
@helgec.dk

Kan du uddybe lidt for én som mig, som ikke er vant til live-cd'er?

Der findes tilsyneladende mange forskellige KNOPPIX-sider (ifølge Google) - hvor skal jeg downloade hvilken fil, og hvad gør jeg?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:41:44| #31

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Download og brænd (som bootimage) www.helgec.dk/knoppix.iso - boot op på skiven og meld så tilbage

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:50:38| #32

realone
realone (16.541 point)
@helgec

Tak, men det er en netbook der driller, så der er desværre ingen optiske drev. Har du en version liggende, der kan trylle med et USB-drev?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:51:00| #33

# 31 Men realone har jo ikke noget CD-drev.

realone. Hewr er et link så du bagefter kan få den Iso over på en USB stick  http://www.pendrivelinux.com/ (...)

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:51:12| #34

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Nu ser jeg lige du ikke har noget drev - melder tilbage om lidt vedr. det problem

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:53:41| #35

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
http://www.pendrivelinux.com/ (...)  -  Dette program hjælper dig til at installere ISO filen på en USB nøgle

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:54:32| #36

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
2 sjæle een tanke

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 19:58:24| #37

realone
realone (16.541 point)
I er sgu hjælpsomme og hurtige - fantastisk!

Jeg vender lige tilbage, når jeg har bootet op på USB-drevet.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:02:57| #38

realone
realone (16.541 point)
Mens jeg venter på download - når jeg booter op, skal jeg så rette tilbage til AHCI eller lade den blive på IDE (hvor både Windows Installer og GParted rent faktisk fandt partitionerne)?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:07:26| #39

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Helt ligegyldigt vil jeg mene

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:13:24| #40

Jeg har lige set på det USB program. Man kan vælge Knoppix, men programmet kan efterfølgende ikke se Iso-filen.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:16:54| #41

realone
realone (16.541 point)
Jeg fik den til at genkende iso-filen ved at ændre filnavnet til "knoppix_v6.iso", da programmet søger meget specifikt efter det filnavn.

Dog hænger netbooken lige nu i opstarten af Knoppix - den står stille på "Searching for Knoppix 6 in: /dev/sda3" (efter at have prøvet det samme i sda og sda2).

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:16:56| #42

Der står man skal vælge Knoppix_v6
Gad vide om man, ligesom med Ubuntu, skal bruge en brændt bootdisk.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:17:37| #43

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Hvilket link taler du nu om ??

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:18:52| #44

realone
realone (16.541 point)
@helgec

Nu er Knoppix startet på netbooken. Hvad skal jeg gøre herfra?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:23:30| #45

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Klik på start (nederste venstre hjørne -> Preferences /| venstreklik på Gparted - > kan du se dine 3 partitioner ??

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:23:53| #46


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:24:41| #47

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Se bort fra mine slåfejl, det lorte Windows skiftede pludselig til UK

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:27:02| #48


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:28:29| #49

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ ??

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:29:09| #50

realone
realone (16.541 point)
@helgec

Nej, kun USB-drevet. Men jeg legede lige lidt i cmd-prompten og fik Testdisk frem. Den finder en partition på 250GB. Skal jeg prøve at køre den? Og hvilken partition table type skal jeg i så fald vælge - "Intel/PC partition"?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:31:32| #51

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Nej ! du skal ikke lege - du skal gøre som jeg skriver - fik du intet i Gparted overhovedet ?? Du må da ha fået disken ??

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:32:03| #52


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:34:21| #53

realone
realone (16.541 point)
@helgec

Fair nok, det gør jeg. Men nej, jeg fik intet udover USB-drevet.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:35:01| #54

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Når du har Gparted fremme, klik i øverste venstre hjørne af skærmbilledet hvor der står gparted -> hold musen henover "Devices" nu bør din disk blive vist, venstreklik på disken

At arbejde i kommando shell på Linux kan være overordentligt destruktivt

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:37:37| #55

realone
realone (16.541 point)
Desværre - det eneste device, jeg kan vælge, er USB-drevet på knap 1GB.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:38:39| #56

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Jeg går ud fra at du er klar over at du udmærket kan følge tråden i KNOPPIX, altså være på nettet - hvis du kører wireless aktiveres det henne i højre hjørne forneden

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:41:37| #57

realone
realone (16.541 point)
Det var jeg faktisk ikke, men tak for tippet - min egen bærbare står dog lige ved siden af, så der er ikke de store løbeture involveret.

Men er der noget at gøre, hvis ikke drevet kommer frem i GParted?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:41:41| #58

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
OK! Start -> accessories  -> root terminal -> skriv -> fdisk -l  -> enter
hvis du ikke har valgt DK tastatur ved start så får du en - (bindestreg) ved at klikke på + (plus)
hvad er outputtet ved den kommando

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:43:54| #59

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
ad! #57 det har logikken imod sig at testdisk finder disken, men gparted kan ikke se den

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:47:42| #60

realone
realone (16.541 point)
Device Boot      Start      End      Blocks    Id    System
/dev/sdbl    *    1      121      971901      b      W95 FAT32

Den finder stadig kun USB-drevet, ser det ud til.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:48:26| #61

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Du behøver ikke at skrive hele smøren - det jeg efterlyser er noget a.la /dev/sda1 - /dev/sda2  osv

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:49:02| #62

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
OK!
Sæt courseren i nederste højre hjørne at root shell -> træk nedad indtil shell er blevet ca. 50% større -> skriv -> testdisk og se så hvad den finder

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:54:18| #63

realone
realone (16.541 point)
Jeg har kørt Testdisk -> Create new log file, og den finder følgende:

Disk /dev/sda - 250 GB / 232 GiB - ATA Hitachi HTS54502
Disk /dev/sdb - 1000 MB / 954 MiB - Kingston DataTraveler 2.0

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:57:37| #64

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
OK!
og hvis du kører /dev/sda hvad finder den så ??
Hvis du ikke har valgt DK tastatur ved start så får du en / (skråstreg) ved at klikke på - (bindestreg)

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 20:58:49| #65

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Når jeg skriver " og hvis du kører /dev/sda hvad finder den så ??"
Mener jeg at du skal markere den linie og klikke Enter

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:01:28| #66

realone
realone (16.541 point)
Så skriver den:

bash: /dev/sda: Permission denied

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:03:56| #67

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Det var sgu da en løjerlig fætter og du arbejder fra " root shell" (administrator)

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:08:43| #68

realone
realone (16.541 point)
Bumbum. Jeg har bare startet KNOPPIX - hvordan tjekker jeg, om jeg arbejder fra root shell?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:09:29| #69


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:10:27| #70

Disk /dev/sdb - 1000 MB / 954 MiB - Kingston DataTraveler 2.0

En Kingston DataTraveler på 1000MB  ???

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:13:44| #71


Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:14:25| #72

realone
realone (16.541 point)
@helgec

I så fald, ja. Jeg har lige prøvet igen, stadig samme output.

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:21:13| #73

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Jeg er efterhånden ved at være udtømt for ideer - hvad vi kan prøve hvis du gider er at køre en form for Killdisk fra Linux, om det vil virke ved jeg ikke når den melder "permission denied"
Er du interesseret kommandoen som skal køres fra "root shell" som følger dd if=/dev/zero of=/dev/sda conv=notrunc  -> enter    BEMÆRK hvis det virker vil det tage adskillige timer - du finder = på 2. tast fra højre foroven

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:23:15| #74

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Skammeligt at skidtet ikke virkede, men vi fik da en hyggelig aften ud af det

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 21:29:11| #75

realone
realone (16.541 point)
Den skriver:

dd: writing to '/dev/sda': Input/output error
1+0 records in
0+0 records out

Jeg er meget taknemmelig for din hjælp! Der er ikke andre tilgange til problemet?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 22:01:41| #76

realone
realone (16.541 point)
@valbycom og helgec

Jeg har efterhånden indset, at jeg nok må investere i en ny harddisk. Vil I ikke begge smide et svar, så jeg kan fordele pointene mellem jer?

Skrevet ons. d. 08. februar 2012 kl. 22:18:35| #77

Ja når helgec ikke kan hjælpe er der nok ikke noget at gøre.
Selv foretrækker jeg Hirens Boot CD den er nemmere og mere omfattende. http://www.hirensbootcd.org/ (...) man ruller ned til den grønne pil for downloads.
Det lykkedes jo ikke, så jeg skal ikke have point, ellers tak:)

Skrevet tor. d. 09. februar 2012 kl. 08:19:34| #78

helgec
helgec (115.421 point)
www.helgec.dk
Jeg samler ikke point, jeg vil medgi at disken tilsyneladende er færdig og dog, det hænger jo ikke sammen med de oplysninger du kommer med i #20 her findes STARTPARTITIONEN /C-DREVET og RECOVERY drevet
Når du alligevel skal have disken demonteret kunne det da være en mulighed at teste den som slave i en stationær computer

Skrevet tor. d. 09. februar 2012 kl. 12:16:34| #79

#78 Enig. Det foreslog jeg også i #22.

Skrevet tor. d. 05. april 2012 kl. 23:35:24| #80

Nå her er noget som er smuttet. Du har bedt om et svar så du kan lukke, det får du så (først) nu:)

Skrevet fre. d. 06. april 2012 kl. 18:47:11| #81

Ja det skulle jo være et svar:)

Skriv et indlæg




Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] [img]link til billede[/img]
Web- og emailadresser omdannes automatisk til links

Log ind

   

   

Seneste spørgsmål

Maskine på domæne mister ikoner

Oprettet den 21. maj 2012 kl. 15.11
flemon giver 60 point for svar | Giv et svar »

installere win7 på bærbar med ssd

Oprettet den 21. maj 2012 kl. 14.37
lovebuine giver 60 point for svar | Giv et svar »

Slå to partitioner sammen

Oprettet den 20. maj 2012 kl. 10.37
thadoews giver 30 point for svar | Giv et svar »



   




Tips & Tricks fra PC World

Teaser billede

Læserne: Her er vores værste it-indkøb

Det er ikke al it-udstyr, som er det rene guld. Her er nogle af læsernes skrækhistorier.


Anmeldelser fra PC World

Teaser billede

Test: Mobil med Ferrari-design - og en Trabant-motor

Motorola har begået endnu en smartphone med lækkert design og potentiale til at være blandt de bedste. Men den når ikke i mål. Se her hvorfor.


Seneste blogindlæg

Teaser billede

Tvangslukke spørgsmål: Hvad er den bedste løsning?

Hej Vi har mange åbne spørgsmål på Eksperten. Vi ville gerne tvangslukke dem - så et spørgsmål efter f.eks. 6 måneder lukkes. Men der er et par uklarheder som ville være gode at få lidt input til:...


Nyheder fra PC World

Teaser billede

Sådan siger du farvel til Facebook

Læs her, hvordan du dropper Facebook og i stedet anvender nogle brugervenlige alternativer, så du stadig kan være social på nettet.


Nyheder fra Computerworld

Teaser billede

Galleri: De fedeste håndholdte gennem 40 år

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.


Kurser
Samarbejdspartnere

Udgiver · © 2012 IDG Danmark A/S · Hørkær 18 · 2730 Herlev · Tlf.: 77 300 300 · Fax: 77 300 301 · Brug af personoplysninger