aa_v3.exe og et sært opkald
Hejsa,
Jeg har lige modtaget et opkald fra en inder som gav sig ud for a være fra microsoft. Han sagde at min pc sendte fejlmeddelser ud til dem, og derfor skulle jeg gå ind på en side og hente et program:
www.servicewindows.webs.com (SCAM SITET), trykke connect port 1 og køre filen aa_v3.exe - Så langt nåede jeg aldrig fordi jeg ikke er dum, og selvom han næsten havde mig, så tjekkede jeg op på filen på google og ganske rigtigt er det en virus.
Det der bekymrer mig nu er at inden vi kom så langt sagde jeg at jeg ikke stolede på ham, og derfor fik ham mig til at køre cmd.exe og skrive en kommando, som jeg ikke kan huske i hovedet, men som viste mig et windows serienummer eller noget i den retning - dette nummer læste han så højt for mig og det der bekymrer mig er hvordan han kunne se dette nummer.
Jeg tog min pc af nettet (slukkede for netværkskortet) efter at have kørt netstat -b fra cmd.exe for at se hvilke forbindelser der foregik, og der var ikke noget mistænkeligt.
Jeg kan ikke finde ud af om denne person har adgang til min pc, når nu han kunne læse dette nummer højt for mig, og det er det der giver mig myrekryb. Er de nogen der kan hjælpe mig med at sikre at vores computere i huset ikke er inficeret med noget skidt og kan forklare mig hvordan ham fyren kunne læse dette windows id højt for mig?
Mvh,
Jonas
ps. Da manden ringede havde jeg to pcer tændt. Min egen nye, som jeg var rimelig sikker på er ren (men nu er jeg selvfølgelig i tvivl) og en gammel som jeg er ved at formatere. Chancen for at der har været noget på den gamle er noget større, men eftersom jeg tændte min nye og fulgte mandens instruktioner for at finde det her win id via cmd.exe er jeg nu temmelig nervøs.