Ikke noget jeg ved noget om, fandt bare dette på nettet: http://www.evolution.dk/ (...)

Hvis du tænker på biologisk evolution skal du have fat i DNA og gener.

Find Bladt andet noget om hans forskning.
http://da.wikipedia.org/ (...)

8 fugle har tilfældig og forskellig grad af påpasselighed.
De ser en kat.
4 fugle er bange og flygter, resten bliver spist.
De 4 bange fugles unger er mere bange end de spiste fugles unger.
De bange fugles bange unger flygter og overlever,
mens de "u-bange" fugles "u-bange" unger bliver spist.
Stærkt forenklet.

Lidt mindre forenklet - dog stadig forenklet - er der oftest tale om en sammenblanding af survivel of the fittest (kun de stærkeste overlever) og natural selection (naturlig selektion/udvælgelse). Det betyder, at hvis der sker en genetisk mutation hos et enkelt dyr, fx at en giraf får en lang hals og bedre kan finde føde på træerne, giver dette giraffen en overlevelsesfordel frem for de øvrige giraffer.

Da denne mutation ligger i generne/DNA vil den give mutationen videre til sine girafunger, på samme måde som børn ofte får samme øjenfarve som (den ene af) forældrene. Enten i samme, i bedre eller i ringere udgave. De der får den samme eller bedre vil have større chancer for at overleve og sådan fortsætter det. Det er survivel of the fittest.

Samtidig vil andre giraffer også finde denne girafs karakteristika mere tiltalende, netop fordi, at overlevelse = større chancer for reproduktion = større chancer for artens overlevelse. Dvs. giraffen vil have større chancer for at parre sig og reproducere og give denne "gode" mutation videre til flere og flere. Det er den naturlige selektion.

Der er dog ikke altid en nødvendig sammenblanding af survivel of the fittest og naturlige selektion. Fx har en påfugls farverige fjer været en gåde fordi, at den faktisk gør påfuglen mere synlig og dermed sårbar, og dermed en ulempe ud fra et Darwinistisk synspunkt. Men det har vist sig, at desto mere farverig den er, desto større chancer har den for at parre og reproducere sig.