Avatar billede kim1967 Nybegynder
28. januar 2013 - 21:37 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Kan jeg tilføje "Ikke allokeret" plads til en allerede eksisterende partition?

Hej Eksperter!

På min Lenovo T510 (i5, 8GB Ram) har jeg netop udskiftet min HDD med en SSD (http://www.eksperten.dk/spm/975707#reply_8023720). Hele kopieringsprocessen af systemfiler og partitioner fra den gamle HDD forløb uden de store problemer bortset fra, at jeg nu sidder med ca. 167GB på SSD'en som ikke er allokeret, da SSD'en jo er det størrer end den gamle HDD og derfor blev overset.

Mit spørgsmål går nu på, om jeg på nogen nem måde kan tilføje de "ikke alokeret" 167GB til Windows7_OS-drevet uden at ødelægge systemfilerne, mv..... eller er jeg tvunget til at lade dem oprette som et selvstændigt drev?

Jeg har kigget lidt på mulighederne i win7's diskhåndtering men som tingene står nu har jeg kun mulighed for at formindske et af de andre drev eller oprette en "Ny simpel diskenhed" af de 167GB som ikke er allokeret????

På forhånd 1000 TAK for hjælpen og venlige hilsner fra Kim1967! :-)
Avatar billede kim1967 Nybegynder
28. januar 2013 - 22:41 #1
Fandt så lige dette program: http://www.partition-tool.com/landing/home-download.htm men kan det passe, at uanset hvad man gør, så får man ikke lov til at "Merge" en partition med C:\    ??

Venlige hilsner igen fra Kim1967!
Avatar billede JonL Nybegynder
28. januar 2013 - 22:42 #2
Umiddelbart lyder det lidt funky.
Win7's diskmanager vil normalt give dig mulighed for at udvide en partition, hvis den frie plads ligger i umiddelbar forlængelse af den som du vil udvide.

Hvilke partitioner har du på disken og hvilken type er de?
Avatar billede deadman Nybegynder
28. januar 2013 - 23:02 #3
Uallokeret plads skal først oprettes på en partition. Derefter kan man sagtens sætte dem sammen som en partition.
Avatar billede kim1967 Nybegynder
29. januar 2013 - 00:28 #4
Hej igen! :-)

Jeg har følgende drev:

*: system_DRV NTFS System primary
C:windows7_OS NTFS Boot Primary
Q: Lenovo_Recovery NTFS None Primary
*: unallocated None Logical

@JonL: Som det fremgår så ligger den ikke allokeret del desværre ikke i forlængelse af drev C:

@deadman: Jeg har oprettet den ikke allokeret del som både logisk og primær partition men ingen af disse tiltag gav mulighed for at "Merge" med noget drev, andet en Q:, hvilket vel egentlig også stemmer meget godt overens med JonL's indlæg om, at den ikke allokeret del skal ligge i umiddelbar forlængelse af C: hvis jeg vil "Merge" med dette drev?

Jeg vil ikke sige det er nogen katastrofe at skulle køre med et ekstra drev-bogstav på den sidste del, men jeg har bare aldrig været vandt til at inddele mine drev i flere partioner end højst nødvendigt da jeg synes det giver bedre overskuelighed.... så HVIS det kan lade sig gøre, så vil jeg blive glad for det!

Foreløbig tak for Jeres indlæg og venlige hilsner fra Kim1967!
Avatar billede JonL Nybegynder
29. januar 2013 - 11:46 #5
OK.
Dit partitionsmap er forklaringen på at du ikke nemt kan ekspandere dit C-drev.

Du har følgende muligheder:
1) Fjern Lenovo Recovery partitionen
Dette betyder også at du mister nogle recovery muligheder - du kan evt. brænde recovery-dvd'erne ud først (det gør jeg) bor at bibeholde muligheden for at reetablere maskinen til fabriksudseende

2) Flyt Lenovo Recovery partitionen til sidst på disken.
Ærligt talt kan jeg ikke lige komme tanke om et konkret produkt, men de findes. En hurtig google søgning gav denne video http://www.youtube.com/watch?v=urco7V6_KVs som ikke er helt det som du skal bruge, men måske produktet virker.

3) Som Deadman skriver: Opret en ny partition på den tomme plads og kombiner den med den originale.
Dette er en løsning jeg selv vil undgå, da den tidligere er kommet tilbage og har bidt mig i røven ifbm. repair/recovery.

4) Som du selv skriver - leve med 2 drev og det tab af effektiv diskkapacitet og besvær som dette giver anledning til.

Personligt bruger jeg altid mulighed 1, men jeg mangler også altid diskplads og render derfor rundt med 2x 480GB SSD'ere i min egen Lenovo på bekostning af DVD-drevet.
(og det er ikke engang hele historien - den er meget værre)
Avatar billede kim1967 Nybegynder
29. januar 2013 - 12:16 #6
Tak for et meget uddybende svar! :-)

Jeg tror jeg ender med at droppe recovery-partitionen og så smækkke det hele sammen med C:

Den originale 320GB HDD har jeg tænkt mig blot at gemme som den er (En ny 750GB samt Caddy til DVD-drevets plads er på vej...) og så har jeg vel muligheden for ad den vej, at køre en recovery, ensige tage endnu et aftryk af windows_OS hvis det skulle blive nødvendigt?!

Venlige hilsner og endnu engang rigtig mange tak for hjælpen.

/Kim1967
Avatar billede JonL Nybegynder
29. januar 2013 - 19:05 #7
Det vil absolut være en nem og simpel løsning.

I så fald kan du jo blot nakke recovery partitionen og expande C-drevet til al den dejlige frie diskplads.
Det kan du alt sammen gøre på 3 minutter i Win7 diskmanageren.
Avatar billede kim1967 Nybegynder
29. januar 2013 - 20:27 #8
Hej igen JonL!

Har netop udført handlingen! :-)
Tænkte dog at jeg hellere lige måtte lave en recovery disk men systemet oplyste mig blot om at man kun kan lave een systemdisk....... det mindes jeg så ikke at have gjort endnu men måske har jeg været derinde og forladt funktionen igen fordi jeg var rendt tør for DVD-skiver??? Ved du om jeg på nogen måde kan få Microsoft til at give mig en ny chance uden det helt store gebyr og i givet fald hvordan? (Der er stadig mere end 1års garanti tilbage på maskinen med preinst. win 7 prof.).

Er da forresten lidt nysgerrig efter at høre om den historie du referere til i din første post og hvad du bruger din PC til, siden du har 2 x SSD..... er de raided? :-)

Jeg bearbejder/flytter en del grafik (Video) og da jeg har kunnet læse mig til, at en SSD ikke er beregnet til/har specielt godt af, at få indlæst og slettet mange store filer i tide og utide har jeg besluttet mig for at udbytte DVD-drevet med en HDD, så de filer der kun skal befinde sig på PC-en i forholdsvis kort tid, kan bearbejdes der.

Da jeg skiftede den originale HDD ud med SSD'en havde jeg egentlig en forventning om, at renderingstiden af div. videofiler ville blive væsentlig formindsket men der tog jeg ganske fejl idet det kun drejer sig om få sekunder ud af 5min. rendering.

Det er dog skønt at se div. programmer starte prompte op så lidt fordel får jeg dog af SSD'en.

De venligste hilsner endnu engang fra Kim1967!
Avatar billede JonL Nybegynder
29. januar 2013 - 22:55 #9
Hvis du har original disken burde du være "home free".
Ellers er det Lenovo som man kontakter for at få et recovery-kit.
Kender ikke prisen, men tvivler på at det er en stor formue. ...sikkert kun en lille formue...

Et umiddelbart gæt er at lige netop sådan en opgave som rendering er mest tung for CPU/GPU og i mindre grad krævende for disk og RAM.
Men i det daglige bliver du glad for SSD'en og vil opleve maskiner med pladespillere som laaannnggsoommmme.

Og det er helt korrekt med hensyn til levetid på SSD'ere.
Der er dog en vis overskudskapacitet i SSD diske som bruges til erstatning af udslidte celler og elektronisk forsøger man at fordele belastning/slid.
Af samme grund vil man også gerne undgå f.eks. defragmenteringsværktøjer på SSD diske - det giver alligevel ingen mening.
Men - intet holder evigt.
De fleste vil nok opleve at deres SSD holder maskinens levetid ud.
I netop mit tilfælde slider jeg måske mine SSD'ere op inden maskinen skal skiftes - men mit forbrugsmønster er nok også en del ud over det normale.

***

Forklaringen på dobbelt op af SSD'er hos mig er meget simpel;
Jeg skal bruge både hastighed og plads i mit daglige arbejde.

Jeg arbejder en hel del med installationer generelt og i høj grad Autodesk produkter.
Både brug af AutoDesk's egne, elendige installationsmekanismer og vores eget enterprise system til Autodesk produkter.

Min samling af installationsfiler er godt og vel 2,2Tb fordelt
over 10 millioner filer.

En enkelt "Autodesk Building Design Suite Ultimate 2013" fylder ca. 66Gb/270.000 filer (i installationsfiler).

Specielt antallet af filer er et problem med hensyn til performance.

- Dertil kommer så arbejdskopierne og de virtuelle testmiljøer.

Livet for kort til mekaniske diske uden RAID

Det er ikke unormalt "lige at flytte rundt" med 100Gb for at lave en hurtig test.
Jeg bruger derfor min systemdisk til virtuelle testmaskiner og min ekstra disk til arbejdskopier.

Den ekstra disk kan jeg så tage ud (derfor ingen RAID) og smide på et andet system med en USB3/SATA3 adapter hvis det er en mulighed.

Som oftest er det ikke muligt at bruge USB3 på servere, så hovedsamlingen af mine installationsfiler har jeg på en "ekstern disk" i form af en Synology DS713+ som jeg har med rundt når det er nødvendigt.
(Jeg skrev jo at det blev meget værre..)

DS713+ blev valgt ud fra at den er den hurtigste NAS jeg kunne finde (og nemt flytte rundt på) og som tilmed har dual gigabit.
(og hvis man er rigtig pervers, kan man smide SSD'en på Synoen's USB3 og derfra kopiere til serveren)

Det skal også siges at Synoen med pladespiller er langt hurtigere som filserver end min Core i7 Windows7 med SSD diske - og forskellen vokser kun ved brug af IPv6 eller Jumbo IP pakker.

suk - nu kommer jeg igen til at lyde som en Synology reklamestander - undskyld.
Avatar billede kim1967 Nybegynder
30. januar 2013 - 09:04 #10
Kan godt se du har kun kan få for lidt plads og hastighed! Jeg har ikke selv nogen personlig erfaring med RAID men jeg overvejer at sætte det par diske op i RADI 0 på en af mine Zalman HDD Dual Dockingstationer og så se om jeg evt. kan få noget hastighed på overførsel af de store mængder video jeg sommetider flytter rundt med. Jeg fornemmer bare at det bliver et sårbart system da der jo, som jeg forstår det, bare skal optræde fejl på een disk for at miste indholdet på begge to?

Fik forøvrigt lov at installere Samsungs SSD-software på min Lenovo her i aftes????? Forsøgte jo 3-4gange her forleden men fik runtime error?
Som programmet tillader kørte jeg så en optimeringsprocess af SSD'en men kan nu ikke mærke den store forskel. Måske har den rettet nogle ting til for bedre at fordele slidet på cellerne jvf. det du nævnte omkring brugen af SSD? :-)

Venlige hilsner igen fra Kim! :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester