Avatar billede larsjrg Nybegynder
04. marts 2014 - 12:23 Der er 6 kommentarer

.Net framework + forbindelse dårlig

Hej, har lidt af en hovedpine med en stationær.

Har fået en ny router fra Telia, en Technicolor TG799vn v2. Siden den blev installeret har den ene "stationær 2" (PC2) I mit hjemmenetværk haft en skiftende dårlig/god forbindelse. Den anden "stationær 1" har det perfekt. PC1 kan virke upåklageligt mens PC2 nægter f.eks. at streame TV2 Play/DR1 Live eller loade noget som helst i længere perioder, for så med et at virke igen.

Alt det fysiske er OK, porte, kabler og fabriksindstillinger på routeren er checket, intet galt der imellem PC2 og det udgående.

PC2 har et B75M-GL R2.0 bundkort, realtek lan drivere er opdateret til seneste version fra december 2013. Da jeg installerede en ny grafikdriver for at fjerne alle tænkelige problemer blev .net framework 4.5 installeret af Nvidia installer selvom det var installeret.

Kort sagt hver gang jeg laver en reparation på .NET Framework 4.5.1 installationen kan jeg genstarte PC2 og nettet virker i et par dage (uden at være hoppende i forbindelsen) førend jeg kan gennemføre selvsamme proces igen. Problemet har eksisteret i 2 måneder nu. Jeg har intet restore point fra før dette problem blev observeret.

En alm. genstart løser ikke problem med den dårlige forbindelse, kun en reparation af .NET 4.5 skaber en stabil forbindelse.

PC2 er tjekket for virus/malware med et par antivirus programmer uden at have fundet noget.

Så hvad går der galt med .NET 4.5 som skaber en internet forbindelse der hopper af og på?

Kan siges at både Explorer/Chrome/Spotify oplever samme problemer. Er på grænsen til at geninstallere Windows 7 på PC2.

Andre informationer deles gerne, spørg bare hvis I er nysgerrige.
Avatar billede anri Novice
04. marts 2014 - 22:03 #1
Det kunne jo lyde som en eller anden buggy opdatering til .NET, der bliver trillet på efter et par dage.

Har du prøvet at reparere og så IKKE køre andre opdateringer efterfølgende?

Derudover lyder det sgu' underligt at det er .NET frameworket der kan blokere noget da net-drivere mig bekendt opererer på lavere niveau end .net

Er der en eller anden .net applikation der bruger en masse båndbredde?

Forsvinder problemet på andre routere?
Avatar billede larsjrg Nybegynder
05. marts 2014 - 09:05 #2
Der sker ikke nogen opdateringer efter en reparation - så det er som sådan testet :-) Kan godt slå Windows Auto update fra, men der har ikke været nogen opdateringer derfra mellem jeg løste problemet sidst og det genopstod.

Har også prøvet at fjerne .NET 4.5.1 for at geninstallere det, har ikke haft nogen virkning på længere sigt.

Ingen anden applikation benytter båndbredde, ej heller den store aktivitet på lysdioderne.

Har vist ikke særlig stor mulighed for at teste andre routeren, Telia er fastlåst til deres. Ved ikke om problemet blot er tilfældigt opstået da den blev skiftet. Det sjove er hvis det var routeren, så burde PC1 også have problemer, samt burde det være uden konsekvens om .NET blev repareret eller ej.
Avatar billede anri Novice
05. marts 2014 - 10:28 #3
Det behøver ikke nødvendigvis være routeren, men samspillet imellem router og pc'en netkort.  Det har jeg set før.

Har du mulighed for at putte et andet netkort i pc'en?

Kører du wifi?

Er der drop på speedtest.net's målinger?

Hvis du kører wifi, så prøv evt at lave en ad-hoc forbindelse imellem det 2 pc'ere.

..du kan downloade en linux-boot cd (f.ekx. Ubuntu) for at se hvordan den kører.  Det vil måske afklare om det er HW eller SW der fejler og give dig et prej om en gen-installation vil virke overhovedet.
Avatar billede larsjrg Nybegynder
05. marts 2014 - 16:07 #4
Det er ikke Wifi, der var en grund til at jeg tjekkede kabler ;-)

Har ikke et separat netværkskort, det er bundkortets LAN-port jeg benytter. Muligheden om at det kunne være grundet dette samspil har jeg også tænkt, specielt da problemet først opstod efter routerskift. Kører seneste BIOS samt drivere (sidst tjekket medio februar). Finder lige et wifi usb i nærmeste fremtid.

Resultatet fra speedtest.net er hvad det burde være: 30/10 mbit med en lav ping på 13 ms, testen var stabil: http://www.speedtest.net/my-result/3349983305

Har brændt Ubuntu og vil prøve at se hvad værktøjerne til internettet siger næste gang der er vrøvl i Windows med forbindelsen (medmindre du mener det kan afsløre noget nu?), pt. funker det uden problemer nemlig... hader problemer der kommer og går... :-(

Lavede forresten den her ping test for nogle uger siden: http://i59.tinypic.com/2isy6b9.jpg
Avatar billede larsjrg Nybegynder
24. maj 2014 - 13:48 #5
Åbenbart er routeren med sin egen firewall... har slået den fra.
Avatar billede ITcomic Nybegynder
26. september 2014 - 17:23 #6
Har lige fået nummer 3 ADSL modem gennem tiden af TeleNor, en
Technicolor TG788vn v2. Den gamle, en Zyxel P-2601HN-F1 virkede ellers upåklagelig i mange år indtil en af deres supportere skulle lave noget ved denne så jeg overhovedet ikke kunne komme på Internettet eller få VOIP. Den ville ikke sende MAC adressen til udbyder. Nå!, men fred være med det. Men siden det nye modem er kommet på plads er der suveræn dårlig hul igennem ud til internettet og en download test viser 6 Mbit ned og 0.3Mbit op på en 20/2 Mbit forbindelse. Jeg ringede omgående til Telenors support som altid er villig til at rette fejl men måtte konstatere at der var absolut ingen ting han kunne se at der var noget galt med den og støjtallene var super gode. Jeg måtte erkende at der ikke kunne gøres noget fra deres side. Efter samtalen satte jeg min første ADSL modem på som stadig fungerer og kan køre fuld skrald på internettet og det gør den i skrivende stund. Så jeg har ikke meget til overs for Technicolor TG788vn V2 den kører ikke godt på mit net. Men pyt det gamle ADSL modem skal kun køre til December så kommer der en 90/90 fiber ind i huset.. Det bliver sjovt.. :-)
/Peter
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester