Avatar billede bruun91 Nybegynder
12. juli 2014 - 16:25 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Word crasher når jeg indsætter tegn i en ligning

Hej folkens!

Mit problem jeg håber at kunne få hjælp til at løse er som overskriften lyder. Når jeg indsætter en ligning i word stopper det med at svare når jeg indsætter et tegn. Hvilket vil sige hvis jeg skriver "12245" i ligningen sker der intet. Men hvis jeg skriver "12245_"(for at sænke noget skrift) Så crasher word. Det er et ret irriterende probem, da jeg primært bruger det til matematik opgaver. Word har virket på min computer og det er først for nyligt denne problematik er opstået.

Forsøgte løsninger:
Words "repair"-funktion.
Geninstallation.
Avatar billede poko1 Ekspert
12. juli 2014 - 17:48 #1
Prøv at slette din normal Dot ! Den kan være beskadiget
Avatar billede bruun91 Nybegynder
12. juli 2014 - 20:04 #2
At slette normal.dotm løser ikke problemet.
Avatar billede poko1 Ekspert
12. juli 2014 - 20:18 #3
Et tvetydigt svar har du prøvet eller var det en konstatering ?
Ved du hvor den ligger og hvilket styresystem?
Avatar billede bruun91 Nybegynder
12. juli 2014 - 20:20 #4
Jeg har googlet mig frem til hvor jeg skulle finde filen. Derefter har jeg slettet den og startet word igen, Men jeg løber stadig ind i samme problem.
Avatar billede poko1 Ekspert
12. juli 2014 - 20:34 #5
Måske du kunne prøve at kontakte Lene Fredborg!!! En af de dygtigste Eksperter.
http://www.eksperten.dk/profil/lene-fredborg
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
13. juli 2014 - 13:08 #6
Hvilken version af Word bruger du?
Sker det samme i alle dokumenter eller kun i et dokument?
Præcis hvilket/hvilke tegn får Word til at gå ned? Som jeg læser din forklaring, gælder det for "_", dvs. underscore - er det korrekt?

--------------------
NB Det med at slette Normal.dotm bliver jævnligt foreslået. Hvis man på den måde hindrer Word i at finde den eksisterende Normal.dotm, er, at Word danner en ny. Der er tilfælde, hvor det kan hjælpe at få Word til at lave en ny Normal.dotm, men det er ikke sandsynligt, at det ville påvirke noget med ligninger. Hvis man skal prøve med en ny Normal.dotm, er er dog ikke en god ide at slette den eksisterende. I stedet kan man omdøbe den, f.eks. til NormalOLD.dotm. Hvis man sletter Normal.dotm, og hvis man f.eks. har ændret generelt layout, optaget makroer, oprettet tastaturgenveje eller sådanne sager, som man har gemt i Normal.dotm, mister man det, hvis man sletter filen. Hvis man i stedet omdøber den, kan man få fat i det igen.
Avatar billede bruun91 Nybegynder
13. juli 2014 - 13:30 #7
Det gælder for alle lignings tegn. Også hvis jeg indsætter en rod. og forsøger at skrive noget i den ophævede del af roden. Jeg bruger 2013 udgaven.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
14. juli 2014 - 10:43 #8
Jeg kan ikke genskabe problemet her, men ved søgning på nettet ser det ud til, at mange har tilsvarende problemer.

Ifølge hvad jeg har kunnet finde, har nogle fået løst problemet ved at deaktivere hardwareacceleration af grafik (hardware graphic acceleration). Det er jo værd at prøve, om det løser problemet. Gør sådan:
I DK version af Word 2013 skal du finde følgende indstilling og slå den TIL: Filer > Indstillinger > Avanceret > gruppen "Vis > "Deaktiver hardwareacceleration af grafik".

Nedenfor er links til et par tråde (engelsk), hvor der er flere bud på løsninger på samme problem.

Prøv at se følgende tråd (equation = ligning):
http://answers.microsoft.com/en-us/office/forum/office_365hp-word/equation-editor-does-not-work-on-word-2013-office/b99e54d7-2897-4139-9fe4-39a54597c8b0
Det ser ud til, at f.eks. Step 2 i svar fra Girish M, har løst samme problem for andre. Desværre har jeg ikke mulighed for at prøve det af.

I følgende tråd melder en tilbage, at disable hardware graphics acceleration løste problemet (der er andre forslag i den tråd, som har løst problemet for nogen: clear clipboard):
http://answers.microsoft.com/en-us/office/forum/office_2013_release-word/word-2013-crashing-when-using-equation-editor/8d22882f-64b5-4584-af76-fe4d3bebb940

Løser noget af det problemet hos dig?
Avatar billede bruun91 Nybegynder
14. juli 2014 - 20:39 #9
Lækkert! Det løser problemet. :) Smid et svar så får du pointene. Mange tak for hjælpen!
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
14. juli 2014 - 21:02 #10
Velbekomme.
Var det ændring af indstilling for hardwareacceleration, der hjalp?
Avatar billede bruun91 Nybegynder
14. juli 2014 - 21:30 #11
Ja det var lige præcis det der hjalp. :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester