Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
23. juli 2014 - 03:54 Der er 29 kommentarer og
1 løsning

Computer kan ikke starte

Hej,

Jeg har et problem med min stationære medion computer. Den kører med windows 7.

Computeren kan ikke starte op. Når den tændes så starter den umiddelbart almindeligt op, men efter meddelelsen "Tryk F11 for at køre recovery" forsvinder forbliver skærmen sort i ca. 30 sekunder, hvorefter den skriver "Indlæser windows filer". Herefter starter automatisk startreparation af windows. Efter scanning siger den at reparation ikke kan udføres, og jeg kan nu genstarte eller lukke computeren. Genstarter jeg computeren kommer startreparation frem igen. Har forsøgt at starte fejlsikret tilstand, men det er ikke muligt.

Jeg har prøvet at reparere via. Win7 disk og foretage systemgendannelse, som den ikke kan fuldføre pga. systemgendannelsen ikke kan erstatte programmet Microsoft Silverligt pga. diskfejl, som kan skyldes beskadige sektorer. Jeg har kørt CHKDSK via. kommandoprompt uden fund af fejl. Her har jeg også forsøgt mig med sfc /scannow, som ikke kan foretages, da den skriver at windows skal genstartes, da en systemreparation venter. Til sidst har jeg forsøgt mig med en hukommelsesdianosticering. Altsammen uden det giver noget.
Jeg er efterhånden kommet frem til, at computeren skal formateres, da jeg ikke ved, hvad jeg mere kan gøre. Da jeg helst ser, at en formatering undgås, så skriver jeg herinde, for at høre eksperterne om der er en anden udvej?

På forhånd tak.
Avatar billede Mickz Nybegynder
23. juli 2014 - 07:07 #1
Har du prøvet at hive strømkabel ud af strømforsyningen, vente 30 sekunders tid, trykke på powerknappen på pc'en (stadig mens der ikke er sat strøm til)  og så endelig sætte strømkablet i igen og så starte den?

Mht dvale, så kan der nemlig godt sidde en kondensator, der tror at pc'en stadig er i dvale og derfor skaber problemet... det med så at tage strømmen fra systemet - samt suger de allersidste rester af strøm ud ved at tænde uden strømkablet er sat til, kan være det der gør tricket...
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
23. juli 2014 - 10:18 #2
Jeg har prøvet dit forslag uden det ændrede noget.
Avatar billede poko1 Ekspert
23. juli 2014 - 12:30 #3
Ved du om du har nogle gendannelses punkter på din PC kan du prøve at køre fra fejlsikret tilstand Fejlsikret finder du som regel ved at trykke vedvarende på F8 under opstart.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
23. juli 2014 - 12:35 #4
Som jeg allerede har skrevet er det ikke muligt, at starte i fejlsikret tilstand eller foretage systemgendannelse.
Avatar billede 220661 Ekspert
23. juli 2014 - 20:20 #5
Er det fra en start på installation du har forsøgt at reparere Windows?
http://cdn.nirmaltv.com/images/Windows7Repair_1.jpg
Er det set samme der sker hvis du prøver den vej?
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
24. juli 2014 - 12:33 #6
Ja det er det. Der sker det samme uanset, hvilken måde jeg forsøger at reparere på.
Avatar billede 220661 Ekspert
24. juli 2014 - 12:41 #7
Så ville mit næste træk have været at tjekke disken for fysiske fejl. Det kan jo ikke nytte at installere om hvis disken er defekt.
Har selv et par gange brugt HDTune, men der findes andre alternativer.
Hirens boot cd har en masse programmer til diverse tests. Den vil jeg anbefale alle her liggende.
www.hiren.info/pages/bootcd
http://www.eksperten.dk/guide/1463
Avatar billede 220661 Ekspert
24. juli 2014 - 12:44 #8
Med en live cd fra Hirens kan du køre "MiniXp", og fra den tilstand bør kunne tilgå harddisken, så du kan få overført personlige filer til anden destination (ekstern harddisk).
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
24. juli 2014 - 13:05 #9
Skal jeg hente hirens boot cd og HDTune? Eller ligger HDTune på hirens boot cd?
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
24. juli 2014 - 13:08 #10
Jeg fik tilfældigvis taget backup dagen inden den gik ned, så det burde ikke være nødvendigt at tage backup. Er det evt. muligt at få en liste over, hvilke programmer der ligger på computeren?
Avatar billede 220661 Ekspert
24. juli 2014 - 14:09 #11
Har du installeret i den foretrukne sti som programmerne normalt bruge kan du med MiniXP gå ind i den mappe og se hvad du har installeret. Programmer du har installeret forsvinder jo ved en geninstallation.
Hd tune og en masse andre programmer ligger på Hirens Boot cd.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
27. juli 2014 - 11:03 #12
Beklager at jeg ikke har svaret de sidste dage, men jeg har ikke haft mulighed for det.

Jeg har nu brændt Hirens Boot cd og kørt den på den stationære computer. Jeg har kørt minixp, men kan ikke finde en liste over installeret programmer på computeren.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal vælge i Hirens Boot menuen. Det ser ikke ud til at HD tune er installeret, da det ikke står med navns nævnelse på listen.
Avatar billede 220661 Ekspert
27. juli 2014 - 12:04 #13
Nu er det 15.1 versionen jeg har som denne:
http://www.zwodnik.com/media/images/hirens-bootcd_windows_1.png
Under harddisk storage, burde der være flere programmer til at teste disken med. Hvis ikke der er det, så er der link på deres hjemme side http://www.hiren.info/pages/bootcd
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
27. juli 2014 - 12:24 #14
Versionen jeg har brændt er 15.2, men jeg har fundet HD tune nu. Troede den skulle køres fra selve boot menuen. Foreslår du jeg kører flere forskellige tests?
Avatar billede 220661 Ekspert
27. juli 2014 - 12:32 #15
Det kunne man godt gøre for at sammenligne.
Da jeg brugte HDTune var der slet ikke tvivl om at disken var kaput, så jeg kørte ikke andre test på dette tidspunkt.
Kender du mærket på harddisken er der der jo programmer der er designet lige til disse, hvis du ser nede i listen.
Der er mange muligheder i 15.2 versionen kan jeg se, så du burde kunne få et resultat du kan bruge til noget.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
27. juli 2014 - 12:57 #16
Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvad resultatet fra HD tune betyder. Jeg har kørt HD tune under fanen "Benchmark" og under "Error Scan". Er det ikke muligt, at smide billeder op, da jeg ikke ved hvordan, at jeg skal lave et link ligesom du har gjort?

Jeg kender ikke mærket på harddisken, men det er vel muligt at finde ud af.
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 08:35 #17
Eksempel: På en error scan kan billedet se sådan ud:http://www.hdtune.com/HDTune_ErrorScan.gif
Det grønne område på disken er i orden og i de røde områder er der fejl på disken
For at sende billeder op om  sin egen computer, trykker du på print screen knappen. Herefter åbnes Paint, og med ctrl+V sættes det billede ind du får af skærmskud. Dette bilede gemmer man og man kan så uploade det med gratisuplod http://gratisupload.dk/
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
28. juli 2014 - 09:25 #18
Det var åbenbart ikke muligt at tage et screenshot, men jeg tog et billede af det. Det her er resultatet af errorscan:
http://gupl.dk/712686/
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 09:52 #19
Det ser ud til at være en Western Digital disk vil jeg tro på betegnelsen.
Den er jo fejlbehæftet, men slet ikke i den grad som den disk jeg testede med programmet. Men de fejl disken har i starten af drevet kan måske være årsag til at den ikke virker ordentligt.
Prøv evt at teste med Hard disk Sentinel der også skulle ligge på Hirens.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
28. juli 2014 - 10:32 #20
Jeg har kigget alle fanerne igennem, men det ser ikke ud til at Hard disk Sentinel ligger på Hirens.

Jeg har følgende muligheder under Hard disk /storage:
http://gupl.dk/712688/
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 10:39 #21
Den sidste med "Westerndigital data Lifetime diagnostic" kan det ikke tjekke din disk? Som jeg læser HDTune er din disk Western Ditital
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
28. juli 2014 - 14:01 #22
Jeg kørte en scanning med Western Digital disk, men efter den havde scannet halvanden times tid kom den frem og sagde "Too many bad sectors", hvorefter scanningen blev afsluttet.
Skal jeg tolke det som, at hard disken er færdig eller kan det repareres? Går ikke ud fra en formatering vil hjælpe på det.

Jeg har yderligere forsøgt med en CHSDSK, hvor den under trin 1 finder flere segmenter, som er ulæselige. Under trin 2 slettede den en masse filer. I trin 3 begyndte den af gendanne nogle filer, indtil en ukendt fejl opstod og scanningen stoppede.
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 14:13 #23
Du skal nok tolke det som disken er stået af, og sådan en reparerer man ikke.
Og en formatering hjælper ikke på noget som helst.
Få de filer du er bange om ud med MiniXP med det samme medens du kan, og byt så disken ud med en ny disk.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
28. juli 2014 - 14:37 #24
Æv.
Jeg ved ikke om det hjælper noget, men du kan lige få historien op til det her skete.

Det startede med at computeren startede op, som den plejer bortset fra, at efter login loggede den ind på en midlertidig bruger. Dette stod på i halvanden uges tid, mens jeg forsøgte at finde en løsning. Da jeg tændte den en dag loggede den ikke ind på en midlertidig bruger, men så ud som om, at den loggede ind på en helt ny bruger, da et vindue kom frem, hvor der stod opretter personlige indstillinger for. Windows, Windows Media Player, Internet Explorer osv., da dette vindue forsvandt var der kun standard baggrundsbilledet tilbage på skærmen, hvor der ikke skete noget i et stykke tid. Herefter slukkede jeg på knappen og endte, hvor denne tråd starter.
Kan disken være stået af, da jeg slukkede på knappen?
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 15:00 #25
Nej det kan jeg ikke forestille mig. Jeg har lukket computere ned på den måde en masse gange uden det har påvirket på disken. Dit problem her opstået da den ikke kunne logge på din normale bruger, og du så har forsøgt med en ny bruger. Kan tænkes der er fejl der hvor brugeroplysningerne på bruger 1 ligger, og derfor kan den ikke starte. Det har så efterfølgende i takt med disken er blevet dårligere blevet svært at logge på, og nu er det så slut.
Du har jo intet at tabe ved at prøve at genindstallere, men når programmerne fortæller der er sektorfejl, skal du ikke forvente det virker. Vigtigt er det dog du får taget backup af disken hurtigst muligt.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
28. juli 2014 - 15:14 #26
Ja du har nok ret.
Går ud fra du har erfaringer med backup gennem minixp. Jeg ved ikke lige umiddelbart, hvordan jeg får adgang til mine filer.
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 15:33 #27
Start 11 minutter inde i den video her:
http://www.youtube.com/watch?v=i_RpUxfMayU
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 15:35 #28
Har du mange filer liggende vil det tage en del tid at overføre dem.
Husk at have stor nok kapacitet på det eksterne medie.
Avatar billede Chrizdrengen Nybegynder
31. juli 2014 - 15:49 #29
Lader til at den enkelte gange godt kan starte op og logge ind på en midlertidig bruger, hvor den så kører langsommere end normalt. Jeg har nu fået taget backup. Tak for hjælpen. Opretter du et indlæg, så du kan få tildelt dine point?
Avatar billede 220661 Ekspert
31. juli 2014 - 22:44 #30
svar
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester