Avatar billede chrlottrup Nybegynder
28. juli 2014 - 11:34 Der er 12 kommentarer

Skadet udstyr efter lynnedslag

Hej. Vi havde lynnedslag lige i nærheden igår, og derfor en vis elektronikskade. Flere naboers fjernsyn er gået. Her i huset er status:
-Enkelte lamper gået
-Problemer med forbindelse mellem DVD/HD-player, forstærker og TV. DVD er normalt sluttet til Onkyo-forstærker og vi tager også TV-signalet denne vej for at få surround på alm. TV. Forstærkeren er så sluttet til TV'et. Alle forbindelser med HDMI. Nu virker det så ikke helt. Konkret:
-DVD virker og kan sende signal til TV direkte via SCART men ikke via HDMI. Også testet med udgang til PC-skærm via HDMI, virker ikke.
-Forstærker virker og kan f.eks. spille radio uden problemer. Alle højttalere virker separat, men det ene panel til højttalerudgang (2 x surround, center og subwoofer) er gået, kan jeg slutte mig til. Kan dog ikke sende HDMI videre, hverken fra DVD eller PC sat til direkte via HDMI. Også testet med udgang til PC-skærm via HDMI, virker ikke.
-TV virker fint, men kan heller ikke modtage HDMI direkte fra PC.
-Alt virkede uden problemer før lynnedslag
Mine spørgsmål:
Er det muligt at blot HDMI-udgangene/panelerne er gået pga. lynet?
Og altså også et forstærker-panel?
Kan ikke få det til at passe på anden måde. Jeg har testet forbindelserne med flere forskellige HDMI-kabler der ikke har "fået lyn" og det ændrer ingenting.
Nogen bud på om det kan betale sig at reparere? DVD (LG HR 550C) kostede 2499, forstærker (Onkyo AUX380)1499 november 2011. TV (LG 42 tommer LCD) 4000 sommeren 2010.

Hilsen Christian
Avatar billede claes57 Ekspert
28. juli 2014 - 11:49 #1
tjek lige indbo-forsikring - hvis det dækker, så anmeld, og lad dem tage det derfra.
Uden dækning ville jeg skifte udstyr - og evt sætte den gamle i den blå avis.
28. juli 2014 - 12:02 #2
Hvad gik lynet igennem, tv-antennen eller el-nettet?
Avatar billede chrlottrup Nybegynder
28. juli 2014 - 12:39 #3
Elnettet tror jeg, når der også er gået lamper. Og antennesignalet fungerer fint nu.
Avatar billede chrlottrup Nybegynder
28. juli 2014 - 12:40 #4
Lyder rimeligt. Men hvem vil købe noget der kun fungerer halvt?
Avatar billede claes57 Ekspert
28. juli 2014 - 12:48 #5
#4 der er vel stadig folk på analog antenne? ellers en tv-tekniker, der kan bruge lidt mere tid på opgaven.
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 12:50 #6
Hej og velkommen til.
Vil anbefale du melder alle skader til din forsikring, da din indbo forsikring burde dække ved lynskade.

Dine lamper der er defekte kører de over trafo på 12 volt? Hvis ikke og det kun er pærer så tror jeg ikke de vil dække dem.

Forsikringen vil sikkert kræve at du får testet udstyret, hvis de skal dække noget. Er der fejl i udstyret så dækker forsikringen normalt for dette tjek, selvom det ikke kan betale sig at reparere.
Man opgiver nemlig skadenummer når man afleverer regningen.
Dette skadenummer får man når skaden anmeldes.
Nogle skader tager indboet, og nogle skader er det husforsikringen der skal tage. Det er typisk nagelfaste ting der ikke tages med ved fraflytning.

Er selv i gang med en tilsvarende operation her efter en kraftig lynskade den 2-2-2014, hvor vi både fik lyn og kraftig haglvejr. Det så ud som om det var en vinterdag når uvejret var over.
Avatar billede 220661 Ekspert
28. juli 2014 - 12:54 #7
Er dit udstyr dækket vil forsikringen fratrække et beløb (procentdel) af nyværdien, og man får enten tilbudt et nyt produkt til en lavere pris, eller penge overført til nem konto. Det er den måde alm brand har gjort det på med de løs dele der gik under vores tordenvejr. Og jeg synes de har behandlet os på en fair måde. Så selvom du måske ikke har samme forsikring, så kan man jo håbe de er lige så flinke i dit tilfælde.
28. juli 2014 - 13:17 #8
Hvis du vil sikre dig mod eventuelle fremtidige lynnedslag, så bør du overveje at få installeret en overspændingsafledere til atmosfæriske transienter i dit HPFI relæ.

http://www.lk.dk/Lauritz+Knudsen/professionel/nyheder/nyheder/effektiv-beskyttelse-mod-lynskader.page

http://www.schneider-electric.dk/documents/brochurer/p-info-spd-update-1210.pdf
Avatar billede chrlottrup Nybegynder
29. juli 2014 - 00:09 #9
Tak for svar. Forsikringen dækkede (6200 ialt, nypris 8000 for 3 hhv. 4 år siden), så nu overvejer jeg bare om jeg kan tillade mig moralsk at sælge det stadigvæk. Det virker jo ikke 100% og de ville ikke have det tilbage...
Avatar billede 220661 Ekspert
29. juli 2014 - 08:19 #10
Ok. Nej defekt udstyr har normalt ikke nogen god gensalgsværdi, så det er de ikke interesseret i. Har dog hørt de har bedt om at få delene som en stikprøve, for at tjekke at det er defekt. I vores tilfælde har jeg dog ikke været udsat for det.
Avatar billede chrlottrup Nybegynder
05. august 2014 - 08:42 #11
@ TheBlackKnight: Sådan en overspændingsafleder vil koste 5000 inkl. moms (har jeg spurgt min elektriker om). Har du nogen personlige erfaringer med det? Synes jeg kan læse det kun anbefales til større og/eller følsomme installationer f.eks. produktionsanlæg, IT og lignende? Vi har haft en skade én gang på 5 år?
05. august 2014 - 16:27 #12
Nej jeg har ingen praktisk erfaring med SPD, men jeg har undersøgt dem i forhold til et hus jeg skal havde bygget.

Schneider laver til private husholdninger, detail og produktions anlæg.

www.schneider-electric.dk/documents/brochurer/p-info-spd-update-1210.pdf


Jeg ved ikke hvilken SPD din elektriker synes du skulle havde, men denne http://www.ecatalogue.schneider-electric.dk/ProductSheet.aspx?productId=748465&groupid=20178&navid=23467&navoption=1 kan fås til ca. 1200 kr. - http://www.eibmarkt.com/en/products/Schneider-Electric-Surge-protection-for-power-supply-A9L16300.html
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester