Avatar billede gini Juniormester
22. september 2014 - 15:11 Der er 16 kommentarer og
1 løsning

Hvordan redder man filer fra en harddisk i en PC, der ikke vil starte

Jeg har en WINDOWS 7 computer,som for nylig opgav og gik i sort samt derefter nægtede at starte op. Jeg satte Windows DVD'en i, men efter at have kørt 1-2 minutter gik skærmen i sort. Jeg tror selv, at det måske er harddisken, der er fejl på, idet den har givet blå skærm en del gange.
Jeg har lavet back-up regelmæssigt af mine filer til ekstern harddisk, men hvordan får jeg nu reddet mine filer fra computerdisken over på en ekstern harddisk. Jeg har også en ældre Windows XP computer som fungerer fint men langsomt og har købt et eksternt drev, hvor jeg vil flytte filer over på.
Hvordan gør jeg dette??? Er der en nørd der kan hjælpe???

Venlig hilsen gini
Avatar billede sonalias Seniormester
22. september 2014 - 15:39 #1
Enten sætter du din harddisk over i din anden computer og tilslutter den med kablerne indeni kabinetten.
Hvis du ikke tør dette kan du istedet købe en http://www.sandberg.it/da-dk/product/USB-All-In-1-Hard-Disk-Link og tilslutte via usb porten på en hvilken som helst anden PC.
Og en blå skærm kan skyldes mange andre ting end en defekt harddisk så det er IKKE en indikator :)
Avatar billede gini Juniormester
22. september 2014 - 15:55 #2
Du har ret i, at det ikke behøver at være harddisken, men jeg har et program iolo System Mechanic, som gentagne gange har gjort opmærksom  på, at der er fejl på harddisken. Den har så prøvet at reparere dette,men efter nogle uger, kommer den samme besked.
Har du ellers forslag om, hvad det kan være???
Avatar billede sonalias Seniormester
22. september 2014 - 16:03 #3
Lyder som noget crapware det program der, der findes MASSER af programmer på nettet der "finder" fil på din computer gratis, men så skal du købe det for at fikse problemet, er det cirka korrekt?
I så fald fejler din computer intet, men du er blevet narret til at betale for et program der så fancy ud men ikke kan noget :)
Avatar billede sonalias Seniormester
22. september 2014 - 16:04 #4
fil = fejl **
Avatar billede gini Juniormester
22. september 2014 - 16:22 #5
Programmet er faktisk et udmærket program, som jeg har haft abonnement på i adskillige år, og det har flere gange reddet min computer. Det er blevet præmieret flere gange af computer magasiner. Jeg kan forstå, at du ikke kender det.....
Jeg gik på linket til Sandberg. Kunne ikke se specifikationerne noget steds, men jeg kan da prøve at købe det og så se, om det virker. Hvis nu min harddisk virkelig er gået i hårdknude, kan jeg vel ikke få noget ud overhovedet, selv om jeg bruger dette USB specialstik???
Avatar billede eurositi Ekspert
22. september 2014 - 16:26 #6
"I sort" - betyder det, at det bare er skærmen, der slukker, eller slukker computeren helt? Det lyder, som om det er det sidste, der er tilfældet.

Du kan redde filerne ud på to måder:

1) Ved at købe et harddisk enclosure - altså et tomt eksternt harddisk-kabinet eller evt. en harddisk "dock". Almindelige SATA-harddiske findes i to størrelser: 2,5" (typisk bærbare computere) og 3,5" (stationære PC'er). Kabinettet skal selvsagt passe til din harddisks størrelse, men herefter kan du bruge din gamle interne harddisk som en ekstern ditto.

2) Ved at tilslutte den til en stationær PC. Du åbner din PCs kabinet og forbinder din harddisk til dit bundkort med de kabler, som allerede findes i computeren. Den skal forbindes med hhv. et strømkabel og et datakabel (et såkaldt L-formet SATA-kabel - ofte rødt). Herefter starter du din PC. Windows burde automatisk identificere harddisken, men ellers kan du ved opstart trykke <Delete> eller F2 for at tilgå BIOS og markere disken som sekundært eller tertiært boot device.

X) Hvis der er fejl på din harddisk, kan du vha. gratisprogrammet Testdisk redde dine filer ud fra disken og over på en sund harddisk. Jeg har skrevet en hurtig guide til Testdisk i en debattråd her på Eksperten.dk (bare søg på "testdisk")
Avatar billede gini Juniormester
22. september 2014 - 16:53 #7
Skærmen går i sort, og så står computeren bare og summer svagt.

Jeg har allerede et eksternt harddisk-kabinet, hvor jeg har en ældre harddisk installeret og koblet på min XP-computer, og det er vist ikke en SATA-disk men dog 3,5".

Jeg vil forsøge dette, og hvis mit harddisk-kabinet ikke er til SATA disk, kan jeg købe et der passer. Det er sikkert hurtigere end at bestille en USB-utility disk i Danmark. Jeg bor nemlig i Frankrig, og sidste gang jeg købte hos Sandberg for et par år siden, tog det flere uger at få sendt noget ned og kostede dyrt.

Jeg kigger så på "testdisk".

Tak for dit svar.
22. september 2014 - 18:58 #8
... er den nu i "sort" HELT fra PowerOn stadiet ?
Eller hvornår i opstart processen ?

Kan du evt. opstart i [Fejlsikker tilstand] ?
Avatar billede gini Juniormester
22. september 2014 - 20:26 #9
Den prøver at starte op med Windows dvd'en men går derefter i sort. Jeg kan ikke starte op i fejlsikker tilstand....
Avatar billede sonalias Seniormester
23. september 2014 - 08:32 #10
Eftersom den allerede går i sort i boot fra en dvd har det intet med din harddisk at gøre. Eller der er ihvertfald også minimum 1 andet problem. Kablet kan, hvis harddisken virker, bruges til at redde dine data.
Hvis harddisken er defekt er det en dyr opgave at få reddet data fra en harddisk (koster 4-10k hos eksternt firma).
Avatar billede gini Juniormester
23. september 2014 - 08:49 #11
Hvad mener du med at "Kablet kan, hvis harddisken virker, bruges til at redde dine data" ?? Hvordan dette??
Avatar billede eurositi Ekspert
23. september 2014 - 12:29 #12
Her er en video, som viser, hvordan det gøres:
https://www.youtube.com/watch?v=f2kcJH8ASN8

Normalt burde alle kabler, som er nødvendige for at forbinde en laptop-harddisk til en stationær PC allerede findes i PC'ens kabinet. Det drejer sig om:
- Strømkabel
- SATA kabel til dataoverførsel

Det giver nogenlunde sig selv, hvilke kabler, der passer ind i stikkene på bagsiden af harddisken.

Husk at holde en harddisk, som er tændt og forbundet til computeren, mest muligt i ro for at undgå læsefejl og potentielt datatab.
Avatar billede gini Juniormester
24. september 2014 - 08:42 #13
Jeg rodede med problemet i går. Nu er det sådan, at jeg tænder for computeren og lægger windows CD'en i. Derefter kommer slet intet signal på skærmen. Er det noget andet end harddisken, der er stået af??
Avatar billede gini Juniormester
24. september 2014 - 09:23 #14
Når jeg slukker for den på bagsiden og lader den vente i 5 minutter og igen tænder for kontakten,skulle den slukke efter et par sekunder, hvor jeg så plejer at skulle tænde for den på en knap på forsiden, men nu slukker den ikke men forbliver tændt og bliver ved med at stå tændt uden signal....
Håber en af Jer kan give et hint....
Avatar billede gini Juniormester
27. september 2014 - 15:48 #15
Nu har jeg købt en "Adapter IDE/SATA til USB. Jeg tog derefter harddisken ud og satte den til denne adapter, som jeg så satte til et USB stik på min gamle computer.Det virkede. Filerne kom frem på min skærm - hvilket vil sige, at det ikke er harddisken, der er noget galt med.
Jeg købte også en ny harddisk, som jeg satte i computeren. Da jeg tændte den, kom der intet bip og den stod kun og summede. Jeg slukkede den så på bagsiden og ventede 10 minutter. Tændte den igen på bagsiden, hvorefter den normalt skulle slukke igen efter få øjeblikke. Det gjorde den ikke men blev ved med at stå og summe....
Er der slet ikke nogen, der har et hint om, hvad der kan være galt???
Avatar billede gini Juniormester
27. september 2014 - 17:06 #16
Da emnet nu er løst med svar om redning af filer, må jeg oprette et nyt spørgsmål om fejlfinding og vil give points for bedste svar, som jeg benyttede. Det er Sonalias, hvor jeg brugte hans råd med Adapteren. Så Sonalias kom med en kommentar, så jeg kan give dig points.
Avatar billede sonalias Seniormester
30. september 2014 - 09:34 #17
Svar, held og lykke med fejlfindingen :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester