Avatar billede sybrom Nybegynder
19. juli 2015 - 08:19 Der er 8 kommentarer

Netværksfejl - jeg kan ikke få adgang til foldere på min Verbatim netværksharddisk

På det seneste har jeg oplevet, at jeg ikke kan få adgang til foldere på min Verbatim Mediashare NAS (1TB Netværksharddisk).

Når jeg på min ASUS bærbar med Windows 7 Home Premium (64-bit operativsystem) vælger "Netværk", kan jeg se min netværksharddisk, som kaldes MEDIASHARE. Når jeg dobbeltklikker på MEDIASHARE, kan jeg også se de to overordnede foldere, som MEDIASHARE består af (FamilyLibrary og MyLibrary).

Problemerne opstår derfor først, når jeg forsøger at få adgang til FamilyLibrary eller MyLibrary, hvor jeg modtager følgende fejlbesked (tekst fra forsøg på at få adgang til FamilyLibrary):

Netværksfejl

Der kan ikke opnås adgang til \\MEDIASHARE\FamilyLibrary

Kontroller, om navnet er stavet korrekt. Der kan muligvis være problemer med netværket. Klik på diagnosticer for at forsøge at identificere og løse netværksproblemer.

Hvis jeg trykker på "Vis detaljer", kan jeg endvidere se følgende tekst:
Fejlkode: 0x80070035
Netværksstien blev ikke fundet

Problemet skaber stor frustration for mig, idet al min musik, som jeg lytter til på mit Sonos anlæg, er gemt på min Verbatim Mediashare NAS, som jeg nu ikke kan få adgang til!

Hvis jeg forsøger at afspille musik fra min netværksharddisk i Sonos, modtager jeg følgende fejlbesked:

Først får jeg besked om, at musiknummeret, jeg har ønsket at lytte til, ikke kan afspilles på grund af følgende:

"Kan ikke oprette forbindelse til //MEDIASHARE2/FamilyLibrary, fordi serveren ikke kan lokaliseres".

Jeg håber, at en eller flere af de dygtige brugere på eksperten.dk kan hjælpe mig med at løse problemet, så jeg på ny kan få adgang til min Mediashare netværksharddisk og dermed få mulighed for at afspille den musik, jeg har gemt på harddisken.

Mvh. Sybrandt.
Avatar billede Slettet bruger
19. juli 2015 - 08:50 #1
Har du prøvet at genstarte din router??
Avatar billede Blueeyez Mester
19. juli 2015 - 08:59 #2
Har du tildelt en IP til nasen via DHCP i routeren?
Avatar billede sybrom Nybegynder
21. juli 2015 - 07:18 #3
Hej gupe

Jeg har prøvet at genstarte ("resette") min router (Cisco Linksys E4200), og jeg har ligeledes forsøgt mig med at genstarte ("resette") min netværksharddisk, men desværre har det ikke løst problemet.

I går aftes forsøgte jeg for en sikkerheds skyld igen at genstarte min router, men når jeg efterfølgende forsøgte at få adgang til min netværksharddisk, så modtog jeg fortsat den tidligere omtalte fejlbesked
og "Fejlkode: 0x80070035", hvis jeg trykker på "Vis detaljer".
Avatar billede sybrom Nybegynder
22. juli 2015 - 16:22 #4
Hej gupe og Blueeyez

Jeg beklager overfor jer begge to, at jeg har været så lang tid om at melde tilbage til jer, hvordan det er gået for mig med at prøve jeres forslag af, men de seneste dage har jeg været en del væk hjemmefra og har haft gæster en af dagene, så det er ikke blevet til så meget tid foran den bærbare...

Blueeyez, jeg har nu fået tjekket, om min NAS er tildelt en IP via DHCP i routeren. Det var ikke tilfældet, så jeg har tildelt en IP til Mediashare (min NAS) via DHCP i min router, men desværre har det ikke ændret på fejlen vedrørende muligheden for at få adgang til indholdet af folderne på min NAS. Jeg har haft genstartet min bærbare for at tjekke, om problemet evt. ville være løst, efter den bærbare blev startet op på ny. Dette var imidlertid desværre heller ikke tilfældet :-(

Jeg håber, at der er nogle, som har andre bud på, hvad jeg kan gøre for at komme problemet med manglende adgang til indholdet på min netværksharddisk til livs, for pt. ligger jeg ikke inde med flere idéer og/eller forslag, som jeg kan prøve af.
Avatar billede sybrom Nybegynder
22. juli 2015 - 22:59 #5
Hej igen Blueeyez

Jeg vil lige uddybe mit svar til dig, nu hvor jeg sidder ved min bærbar i stedet for min iPad, som jeg brugte, da jeg sendte det første svar tidligere i dag.

Jeg har foretaget følgende ændringer i min routerindstillinger (Cisco Linksys E4200 router) på baggrund af din anbefaling:

Under Setup --> Basic Setup --> Network Setup --> DHCP Server Setting
konstaterer jeg, at DHCP Server er "Enabled". Herefter vælger jeg "DHCP Reservation", hvorpå jeg får mulighed for at "Select Clients From DHCP Tables". Der er en lang række "clients" at vælge imellem, men ingen af dem er at finde under oversigten "Clients Already Reserved". Dermed har min netværksharddisk altså som udgangspunkt ikke fået tildelt en IP via DHCP i min router. Dette ændrer jeg derfor ved at vinge af ud for min netværksharddisk. Herefter figurerer min netværksharddisk under "Clients Already Reserved" med følgende oplysninger:

Client Name: Mediashare
Assign IP address: 192.168.1.100
(tallet 100 til sidst i IP adresse er ikke udfyldt på forhånd, men når jeg kigger under "Clients From DCHP Table", kan jeg se ud for Mediashare, at IP adressen bør være således)
To This MAC Address: 00:01:D2:0E:24:A3
(MAC adressen var ikke udfyldt på forhånd, så den kopierede jeg fra MAC adressen, som fremgår under Mediashare clienten under "Clients From DHCP Table").

Som jeg skrev tidligere i dag, har ændringen desværre ikke ændret på mine problemer med at få adgang til indholdet af min netværksharddisk - heller ikke efter en genstart at min bærbare pc :-(

Hvis du, Blueeyes, eller andre, spotter, at jeg har gjort noget forkert mht. at tildele IP adresse til min netværksharddisk, må I endelig sige til, men hvis det ikke er tilfældet, håber jeg, at der kommer nogle andre bud på, hvad jeg kan gøre for at udbedre problemet med at få adgang til indholdet af min netværksharddisk.
Avatar billede sybrom Nybegynder
23. juli 2015 - 10:57 #6
Jeg vil hermed gerne uddybe problemerne, jeg oplever med at få adgang til indholdet af min netværksharddisk.

Jeg kan godt logge ind på min Mediashares hjemmeside (med brugernavn og adgangskode), men herinde modtager jeg følgende besked, umiddelbart efter jeg logger på:

Hard drive not found

No hard drives found or configured. Consult the help for how to resolve this.

Indtil for få uger siden, hvor min netværksharddisk virkede, som den skulle, kunne jeg med adgangen via min Mediashares hjemmeside få adgang til de forskellige foldere, som mit "mediebibliotek" indeholder. Hvis jeg f.eks. vælger "Media Library" folderen nu via hjemmesiden, får jeg beskeden "Please plug in a store device to access this feature".

Hvis jeg forsøger at afspille musik på Sonos fra min netværksharddisk, modtager jeg følgende fejlbesked:

Kunne ikke afspille [Kunstnernavn og titel på nummeret.flac] - kan ikke oprette forbindelse til //MEDIASHARE2/FamilyLibrary, fordi serveren ikke kan lokaliseres.

Jeg modtager i øvrigt ovennævnte fejlbesked, når jeg forsøger at afspille musik på Sonos fra min netværksharddisk, uanset om jeg anvender Sonos Desktop Controller på min bærbar eller Sonos appen på min iPad som controller.

Endelig kan jeg nævne, at jeg, når jeg har forsøgt at udbedre problemet med manglende adgang til min netværksharddisk, har oplevet at fejlbeskeden på pc'en til tider ændres til at have Fejlkode 0x80070043. Beskrivelsen af fejlen er identisk med Fejlkode 0x80070035, bortset fra når jeg vælger "Vis detaljer". Under "Vis detaljer" står følgende:

Fejlkode 0x80070043
Netværksnavnet kan ikke findes.

Når jeg forsøger at få adgang til FamilyLibrary på netværksharddisken her torsdag den 23. juli 2015 modtager jeg fejlkode 0x80070035, men til tider har jeg altså modtaget fejlkode 0x80070043, så denne fejlkode er formentlig også relevant at forholde sig til.

Jeg håber, at mine uddybende oplysninger om problemet med at få adgang til min indholdet af min netværksharddisk kan være medvirkende til, at der er brugere af eksperten.dk, som kan hjælpe mig med at få løst problemet :-)
Avatar billede bas Forsker
26. september 2015 - 14:14 #7
Hej

Har du fået løst denne sag?
Jeg har selv et tilsvarende problem med min Synology NAS
i Windows 10.
Avatar billede ole Praktikant
01. januar 2018 - 22:50 #8
tjek sikkerhedsindstillinger i nas nulstil forbindelser genstart nas så er dit prbl. måske løst virkede på qnap mvh Ole
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester