Hvilken olie skal jeg give bordpladen?

i byggemarkedet kan du få en bordpladeolie der er beregnet til det ( mærke kan variere fra de fors.forretninger )
giv den 2-3 gange på oversiden til den er mættet og 1 gang på undersiden
giv ikke for meget af gangen , så er det ikke nemt at polere bagefter
husk at give mindst 1 gang på undersiden , hvilket mange glemmer , med det resultat at pladen bliver rund

hvilken slags bordplade er det du har...

det er nemlig ikke letat hjælpe med hvilken slags olie eller lak du skal bruge hvis man ikke ved hvilken slags det er ??

Jeg har behandlet mine med junckers olier, der findes både i naturel og hvidpigmenteret. Hvis man følger behandlingsvejledningen, får man en virkelig god robust og pæn overflade.

Du skal under ingen omstændigheder anvende lak. Årsagen hertil er at efter nogle år, vil den altid begynde at skalle af omkring de steder, hvor der hyppigt kommer vand.  Du kan nemlig ikke undgå at lave små ridser i bordpladen. Det er jo trods alt et arbejdsbord. I de små ridser får vandet ”fat” og kommer ind under lakken, det starter straks en nedbrydning af lakoverfladen nedefra.
Pointen er egentlig at det er bedst at behandle en bordplade med et produkt, der ikke lægger en ”skal” hen over overfladen, som lak gør.

Olier derimod fås i dag i mange forskellige former. Mange af dem indeholder hærdende olier/og eller harpiks, der hærder hårdt op nede i træet og forhindrer vand og mange andre almindelige væsker (undtaget selvfølgelig skrappe kemikalier af forskellig art) i at trænge ned og degenerere træet.
Herudover bliver overfladen meget taknemmelig at arbejde med i det daglige, da den er vandafvisende og meget nem at tørre af. Og det er jo de egenskaber man søger.
Overfladen bliver nærmest uden en film på overfladen. Udføres arbejdet korrekt er der ingen film at se på overfladen.

Junckers olier har i mange, mange år haft et særdeles godt ry. Jeg har selv brugt adskillige produkter i tidens løb. Alle med et fint resultat. Mærker som Faxe, Trip Trap og så Junckers. Også det medieomtalte (i sundhedsmæssigt negativt lys!) Rentolin, som jeg ingen problemer havde med – heller ikke indendørs.

Jeg vil mene at det er af rent akademisk interesse hvilke af disse man vælger.
Personligt ville jeg dog nok i dag vælge en Junckers olie, som jeg har anvendt på forskellige hårde træsorter de sidste år med et flot resultat.
Princippet i behandlingen er at træet skal mættes med olie, men det er forskelligt fra tilfælde til tilfælde, hvor mange behandlinger der er påkrævet for at det ikke suger mere olie. Følg brugsanvisningen nøje.
Derefter skal overfladen som regel en til to gange årligt lige friskes op med en klud opvredet i olie.
På den måde har man en smuk og anvendelig overflade hele livet!

Man kan også anvende sæbebehandling, hvilket også er en smuk løsning.  Den er bare ikke særlig praktisk til køkkenbordplader, som udsættes for en stor daglig belastning. Ved sæbebehandlingen står træet jo hele tiden ret ”råt” og levende – ved olie og lak
Sæbebehandlingen gør dog at trykmærker let kan rejses med lidt varmt vand.
Det er et problem ved lak- og oliebehandlede overflader generelt, at trykmærker ofte kan skæmme overfladens udseende.

Sæbebehandling af ikke så befærdede gulve holder jeg en del af, idet det skaber en skøn duft i hele huset efter en sådan sæbegulvvask, som næsten kan være behandlingen værd i sig selv.

Håber du kunne bruge noget af det!?

Hov!
Der manglede lige et par ord før til sidst:

..........."ved olie og lak er træet meget beskyttet (det er lukket af - ikke åbent og kan ikke ånde) i overfladen og er eksempelvis fuldstændig fedtafvisende.
Ved "råt" mht. sæbebehandlingen skal det forstås sådan, at træet faktisk er helt åbent og kan ånde frit. Til gengæld er det ikke sjældent ret modtageligt for fedtpletter, som ofte vil være uhyre svære at fjerne, hvis ikke umulige, uden samtidig at skabe en lige så grim skjold i forsøget på at fjerne den/dem."

Endte med at købe en klar rustikolie fra Junckers.

Mange tak for jeres svar. (bennylarsen-> lig lige et svar)

monyt-> bøgebordplade - står i spørgsmålet.

Har lige et tillægsspørgsmål inden uddeling af point. Min olie har en "faredekleration" der hedder 1-1. Bliver maden skadet/giftigt af at ligge på bordpladen efter behandling?

nej , ikke hvis det er en olie der er godkendt til bordplader , brug ikke den der er til gulve , hvis der ikke står den kan bruges til bordplader også

Når olien er hærdet af i løbet af få dage, kan du straks tage din bordplade i brug.
Den kode du har angivet er en kode med forholdsvis lave tal.
Der er altid grund til forsigtighed. Er du urolig kan du bare vente med at tage den i brug til du ikke mener den lugter mere.
Koderne henviser til produktet som det direkte forekommer i flasken eller dåsen, mere specifikt til de opløsningsmidler, der er i produktet, og de er langt overvejende dampet af i løbet af få dage. Det der er tilbage nede i træet er de hærdede olier og harpikser og udgør ikke en sundhedsrisiko.
Koderne siger ikke noget om virkningen af produktet på bordpladen efterfølgende.
Rensebenzin har koden 3-1 og det er netop fordi det er meget flygtigt derfor og hurtigt indåndes.
Få fat i pjecen om kodenumrene i en malerforretning; den er udgivet Farve- og Lakindustrien.


Følg dette link, hvor du kan se en fornuftig almen gennemgang af koderne:
http://www.grafiskbar.dk/kemileksikon/Kodenr.html
Uddrag herfra:

Tallet før bindestregen i kodenummeret fortæller, om der er flygtige stoffer i produktet, dvs stoffer der kan fordampe ud i luften og indåndes. Jo højere tallet er, jo værre. Der er seks mulige tal før bindestregen, nemlig 00, 0, 1, 2, 3, 4 og 5.
Tallet efter bindestregen fortæller, om risikoen ved hud- og øjenkontakt med produktet, ved at indånde dråber eller støv fra en sprøjtetåge af produktet eller støv stammende fra produktet og ved at indtage produktet (f.eks. i forbindelse med spisning eller rygning). Jo højere tallet er, jo værre.
Der er seks mulige tal efter bindestregen, nemlig 0, 1, 2, 3, 4, 5, og 6.
"0" bruges aldrig i praksis, og dermed bliver 1 det laveste tal efter bindestregen. Specielt skal nævnes, at 4 efter bindestregen fortæller, at produktet indeholder stoffer, der er ætsende ved hud og øjenkontakt og ved indånding af sprøjtetåge. 5 efter bindestregen fortæller, at produktet indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer, og 6 efter bindestregen at produktet indeholder kræftfremkaldende stoffer.

Og her til Arbejdstilsynets hjemmeside for en meget omfattende og teknisk beskrivelse – ”FASTSÆTTELSE AF KODENUMRE”:
http://www.at.dk/sw6239.asp

………………og


Endelig kan du her se sikkerhedsdatabladet for præcis Junckers rustikolie:
http://www.carl-f.dk/Katalog/Menu/Velkomen.htm?ShowProduct=../Produkt.63/637700.HTM

På linket til Carl-F.dk.........
...skal du lige trykke på linket "sikkerhedsdatablad" !

ok.

tak for points