Avatar billede lillelyst Nybegynder
19. februar 2007 - 22:49 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

sata + raid

Hej. Jeg sider med 2 nye sata diske samt 2 gamle IDE diske (som jeg vil benytte i et raid system)
Er der nogle som præcis kan fortælle hvordan jeg får dette system koblet på mit bundkort som understøtter opsætningen.
Jeg ønsker windows installeret på den ene af sata diskene.
Har læst disse her:
http://www.riversen.dk/?side=instruktion.php
http://www.pertho.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=21&Itemid=28

Jeg er dog fortsat lidt i tvivl om hvilken rækkefølge jeg skal gøre de forskellige ting. Skal jeg både installere 3. parts drivere til sata og raid under installationen samtidig?
Avatar billede screem_brille Novice
19. februar 2007 - 22:53 #1
1 raid kræver minimum 2 diske, og de skal opsættes først INDEN du installerer windows
Avatar billede lillelyst Nybegynder
19. februar 2007 - 23:31 #2
Ok, men det vil sige at jeg blot kobler mine 2 gamle harddiske på som normal, formaterer dem og så....??? Er der ikke noget med nogle drivere? eller hvordan fungerer raid 0+1 egentlig i praksis? Jeg går ud fra at disse diske på en eller anden måde skal fodres med  informationerne fra sata diskene eller??
Avatar billede lillelyst Nybegynder
03. marts 2007 - 16:01 #3
Jeg ved ikke om du har mulighed for at komme med et bud på hvordan jeg egentlig skal sætte dem op. Skal f.eks jumperne som sidder bag i diskene fjernes, osv?
Avatar billede lundorff-net Nybegynder
03. marts 2007 - 16:19 #4
Hejsa, hvis jeg var dig, så ville jeg bruge de to SATA diske til et raid1, og dine IDE diske som lager!! Der er også stor sandsynlighed for at du slet ikke kan lave raid på dine IDE diske!! Jeg ville vælge raid1 pga. sikkerheden, da man så har sine data på to diske, og altid kan genskabe det hvis den ene disk dør!! Du skal enten lave en diskette med dine raid drivere, eller lave en slipstream cd!! Ved diskette løsningen skal du under opstart trykke F6, og så skulle det gerne køre næsten af sig selv.
03. marts 2007 - 16:41 #5
SATA diske skal der ikke sættes nogen jumper på, da de kører på hver sin kanal.
IDE/(P)ATA diske, kan der sidde 2 på en kanal. Den ene skal stå til master (MA), den anden til slave (SL). Der er en tredie mulighed, cable select (CS). CS kræver at kablet understøtter CS, og i så fald skal begge diske stå til CS. Her er det kablet der bestemmer hvad der er master og slave.
mht. IDE, du får den bedste ydelse hvis du sætter diskene på hver sin kanal, og så skal de begge stå til master, eller igen CS.

Du skal altid (næsten) bruge en driver til RAID controllere, og. oftest til SATA controllere.
03. marts 2007 - 16:56 #6
"hvordan fungerer raid 0+1 egentlig i praksis"
Jeg tager lige Hard ware løsningen, altså med en controller til at styre det.
RAID 0 = Striping. Har kan du have 2 eller flere diske der kører parallelt.
RAId skriver i klumper, kaldet Chunks. Jeg mener default (Standard) chunk size er 64KB. Lad os sige du har et RAID 0, med 2 diske. Og lige nu er der lige meget data på begge. Du skal skiver en fil på under 64KB, så vil den skrive filen på disk 1.
er filen over 64KB, men under 128KB, så vil den skrive de første 64KB på disk 1 og resten på disk 2. osv. Jo flere diske jo hurtigere.
RAID 0 er egenligt ikke et RAID, da der ingen sikkerhed er i striping. Går der en disk i stykker mister du alt din data. RAID 0, er heller ikke med i den oprindelige rapport fra Berkerly University, den dækker RAID 1 til 5. Du kan se den via www.baarf.com.

RAID 1 = Mirroring = Spejling. Controlleren skriver ganske enkelt den samme data til begge diske. Så reelt set er er RAID 1 en anelse langsomere at skrive til end en enkelt disk, og kører du 2 IDE diske i RAID 1, på den samme kanal, er det meget langsomere at skrive til.
Fordelen ved RAID er at går der en disk i stykker, så vil det kører videre, uden data tab, og maskinen kan køre indtil du skal skifte disken.

Men husk RAID 0 er ikke RAID, ingen fejl tolerence. 1 disk def = alt væk.
03. marts 2007 - 16:59 #7
Her er direkte link til Rapporten:
http://www.miracleas.com/BAARF/Patterson88.pdf

ps. jeg har ikke læst den.
03. marts 2007 - 17:04 #8
Husk, selv om du har RAID, så skal du stadig tage backup!!!!!
Avatar billede lillelyst Nybegynder
03. marts 2007 - 17:28 #9
Hej rogerrabbitt> Det var da noget af en gang undervisning så tak for det. Jeg vil prøve at se om jeg kan finde ud af det.
Jeg forstår så ikke lige hvad screen Bille mener da jeg jo allerede har installeret windows for derefter at installere raid.

Min situation er flg:
Jeg har bl.a. flg. hardware:
P965-Platinum (MS-7238)
2GB KIT DDR2 PC6400 800MHz CL4 DDR2 XM
Core 2 Duo E6600
2 stk. 320GB Barracuda 7200.10  SATA-II harddiske

Derudover har jeg købt en raidcontroller: http://www.compumail.dk/vare-oversigt.php?varenummer=70696&type=hardware

De 2 nye sata diske har jeg sat til bundkortet og kører på helt normal vis.
Så har jeg de 2 "gamle" IDE-seagate diske, henholdsvis på 160 GB og 320GB. Som jeg kan læse ud af dit tip skal jeg sætte disse to til henholdsvis master og slave.

raidcontrollerens driver er installeret på min pc.

Når så jeg har sat disse 2 gamle raid diske til controlleren - er jeg i tvivl om hvad der så reelt sker.
Kan raiddiskene ses i bios (og skal de egentlige kunne ses)?
Skal raiddiskene renformateres?
Og hvordan bærer jeg mig rent fysisk af med at køre raid o+1 (jeg ønsker en løbende 100% opdatering af mine data fra et af drevene på sataII disken.

Og selvfølgelig husker jeg de løbende backups :-)
04. marts 2007 - 18:56 #10
Ja, for at du kan bruge et RAID, så skal det først oprettes = Konfigureres.
De fleste RAID controllere kan konfigureres, ved at trykke på en Tast, under POST.
Setup programmet ligger i i en ROM på Controlleren, nogle skal bruge et setup program fra der ligger på en disk, især for et mere avanceret setup.
Controlleren skal have lavet 2 ting.
1. Et Array (andre ord for det: RAID set og Diskgruppe måske flere)
2. Et logisk drev = LUN

Array bliver oprettet ved at du vælger at oprette et array i setupen, du skal så udpege hvilke diske der skal indgå i Arrayet, I dit tilfælde vil det blive de 2 IDE diske, som også er det eneste på RAID Controlleren.

LUN, Her fortæller du hvor stor en del af Arrayet du vil bruge til din LUN, eller rettere hvor stor en LUN du vil have, der er også her du bestemmer hvilket et RAID level (Type) det skal være 0 eller 1, eller hvad den nu ellers understøtter og du har diske nok til. Når du så har lavet din LUN, så er dit RAID klart til brug.

Du har jo Installeret driveren, så nu kan du gå ind i Disk administration, og der vil du se din LUN som en fysisk disk. Og du skal så partionere og formatere, som med fysiske diske.

"mht. IDE, du får den bedste ydelse hvis du sætter diskene på hver sin kanal, og så skal de begge stå til master, eller igen CS."
Du har købt en controller med 2 kanaler (Det har de fleste). Du får den bedste ydelse ved at sætte diskene på hver sin kanal, og begge skal sættes som master, og brug stikket i enden af kablerne, ikke det på midten.

Nej du kan ikke se diskene i BIOS - Altså dem på RAID controlleren.

RAID 0+1, ja den sprang jeg over. RAID 0+1 eller 10 er en sammenkobling af RAID 0 og RAID 1. Der er forskel på RAID 0+1 og RAID 10, og der er vild ueninghed om hvad der er hvad. Det ene er godt, det andet knap så godt.
Begge dele kræver mindst 4 diske, og kan så bruge lige så mange diske som controlleren understøtter.
Lad os tage et eksemple med 10 diske, her er det nemmeste at se ulempen ved den midre gode løsning.
Man lave 2 stripes (RAID 0) af 5 diske hver. Så spejler man den ene stripe over på den anden (RAID 1).
Ulempen er, jo flere diske man har, jo større risiko er der for at der går 2 i stykker "sammetidig"
Hvis der nu går en disk i stykker i den ene stripe, Så er den stripe nede, og du kører kun på den anden, hvis der så går en disk i stykker i den anden stripe, inden du får skiftet den første og genopbygget, så ryger det andet stripe, og du skal til at restore din data.

Den gode mulighed, man laver 5 spejle (RAID 1), som så striper (RAID 0).
Ryger der en disk i spejl 1, ingen problem. Ryger der en disk i spejl 2, ingen problem. Hvis man er meget heldig, så kan man miste de halve af diskene, uden data tab.

Du har 2 ide diske af forskellig størrelse. Du skal være klar over, at det er den mindste disk der bestemmer hvor stor en LUN du kan lave.
Du kan maks lave et RAID 1 på 160GB, eller et RAID 0 på 320 GB, med de 2 diske du har. De sidste 160GB på den ene disk kan du så lave et RAID 0, med en disk på 160GB.

"jeg ønsker en løbende 100% opdatering af mine data fra et af drevene på sataII disken." - Tjaaa jeg ved ikke om der findes nogle programmer der hele tiden kan kopier fra en disk til en anden i baggruden. Det skulle da lige være et software RAID.
Avatar billede lillelyst Nybegynder
04. marts 2007 - 23:53 #11
Hej rogerrabbit> tak for den udførlige forklaring. Jeg sætter systemet op efter dine anvisninger. Smider du et svar så jeg kan forære dig de dine velfortjente point.
05. marts 2007 - 19:00 #12
Velbekomme. Har du flere spørgsmål, så spørg bare løs.
Avatar billede lillelyst Nybegynder
17. april 2007 - 07:40 #13
Hej rogerrabbitt. Jeg har nu endelig haft tid til at arbejde lidt med tingene men hvilken løsning jeg vælger har jeg dog ikke bestemt mig for.
Foreløbig bliver jeg desværre nød til at henlægge min idè et stykke tid p.g.a. stor travlhed i min virksomhed, men skulle der dukke en stille time op tager jeg fat i opgaven igen.

Velfortjente point til dig:-)
18. april 2007 - 20:45 #14
:)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester